Indstillinger til årets idrætsleder
Kasserer Gert Gade, Boldklubben Union

Alle, der har været i det frivillige foreningsliv, ved, at den sværeste post at besætte i bestyrelsen (og den med størst udskiftning) typisk er kassererposten.
I Boldklubben Union er vi så heldige at have haft den samme person på posten i 15 år. År efter år efter år har Gert Gade ageret budgetbisse og administreret klubbens økonomi, som var det en professional virksomhed.
Gert er ikke blot vedholdende, han er også yderst grundig og har helt styr på alle facetter. Han søger aldrig rampelyset, men man kan altid være helt sikker på, at der er orden i sagerne. Da Gert har travlt i sit daglige virke som selvstændig, nås opgaverne ofte i de sene aftentimer – helt uden at kny.
Union har gennemgået en rivende udvikling gennem de seneste år, og der er slet ingen tvivl om, Gert har en stor andel af æren for den fremgang ved altid at sikre, at vi kan fokusere på at udvikle klubben og ikke skal bruge vores sparsomme tid på økonomiske tvister og tvivlsspørgsmål. Han ville aldrig tage sin andel af æren for klubbens succes – men han fortjener den til fulde.
Gert spiller på mange af klubbens gammelmandshold, og selv om dåbsattesten viser 50+ kan han stadig følge med de fleste på banen. Gert er en klubmand, som både arbejder stenhårdt på og uden for banen.
Boldklubben Union

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top