Mandag 29. maj 2017
billeder til Sunny Cagaras hjemmeside om tricktyveri fra personer, hjemmet, bilen osv.
Foto: Presse.
Sådan undgår du juleindbrud
Skrevet af Dorthe Brandborg - 7. december 2015, 21:28:37

Tallene er i bedring, men Danmark ligger stadig i den tunge ende, når vi taler juleindbrud i Skandinavien. Især i julen står det slemt til. Politiet kunne melde om rekordmange indbrud op til jul sidste år – 650 på tre dage – og hvis tendensen fortsætter, får tyveknægtene nogle lukrative arbejdsdage.
-Jeg tror bare, man må konstatere, at danskerne stadig ikke er dygtige nok til at sikre sig derhjemme. Selvom der sker færre indbrud på et år, lader folk ikke til at passe bedre på i juledagene, konstaterer tryllekunstner Sunny Cagara, der også fungerer som foredragsholder og rådgiver inden for tricktyveri og indbrud.
Der findes forholdsvis få husstande i Danmark med alarm installeret, og indbrudssikre døre og vinduer gør vi os ikke meget i. Måske folk stoler for meget på hinanden eller tager statistikkerne med et gran salt.

Gadgets og ekstralåse gør tyven træt
Især i de større byer og i forstæderne forekommer indbrud hyppigt, og det sker oftest i tidsrummet 8-16, hvorfor det er stærkt tilrådeligt at samarbejde med naboen om at holde øje med boligen, når I er væk på juleferie. Det er dog også muligt at tage en lang række forholdsregler for at gøre livet så surt for indbrudstyven, at han giver op.
Læg mærke til, om noget ser anderledes ud. På Fyn begyndte indbrudstyve i sommers at lægge små plastikkugler ud ved hoveddøre for at tjekke, om folk var hjemme. På Østerbro i København har man oplevet prikker på postkasser, og dåser i indkørsler er også anvendt som afmærkning i visse kommuner.
-Afmærkningerne fungerer som et kodesprog. Tyven skal hurtigt kunne aflæse, om beboerne er på ferie og se, hvor svært huset er at bryde ind i. Forvir tyven. Køb f.eks. et batteridrevet LED-stearinlys med flakkende plastikvæge, som kan stå i stuevinduet eller lad lysekronen være tændt. Gem værdisager bort i skuffer og sørg for, at der er indhold i affaldsspanden i indkørslen.
Tænk i sikkerhed. Anskaf en nem alarm, som I kan finde ud af at benytte. Køb en ekstra lås til yderdøren og sikringsbeslag til vinduerne, så de er sværere at få op. Minimer flugtvejene. Skær f.eks. hækken ned, så naboerne kan se, hvad der foregår, og bloker indkørslen med en bil eller andre større genstande. Indbrudstyve elsker steder med støj og steder, der er nemme at slippe fra via offentlig transport eller en trafikeret vej. Gør tyven nem at få øje på og sænk risikoen for, at der begås et knæk,” siger eksperten Sunny Cagara.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter