Mandag 23. oktober 2017
Kasper Kragh leverede en stor indsats i forsvaret. Foto: Arkivfoto: Christian Carlsson.
Uafgjort til Stadion før topkamp
Spillede 24-24 mod TMS Ringsteds 2. hold. Topkamp i aften i Taastrup
Skrevet af Jan Løfberg - 1. december 2015, 08:49:53

IF Stadions herrer holder fast I toppen af håndboldens 2. division. I søndags blev det 24-24 på udebane mod TMS Ringsteds 2. hold.
Træner Thomas Schou fortæller om kampen: – En ærgerlig uafgjort, men vi viste gode takter.
Hvorfor ærgerlig? Hmm, vi fører med 19-23 med små 10 minutter igen og skal i den grad lukke kampen. En ærgerlig udvisning, hvor vi på trods af en helt fri mulighed – fri med deres målmand – taber 0-2 kommer til at koste mod slutningen. Hvorfor gode takter? Efter nogle gode snakke og en løftet træning, var alle mand parate og der blev i den grad kæmpet, hele vejen rundt, det kan bringe os langt, hvis det er den indstilling, vi tager med videre.
– Vi kommer bagud 0-4 efter flere personlige fejl, som gav direkte kontra til de hurtige TMS fløje (begge fra 1. division, hvor Mike Haack var den mest iøjnefaldende). Vi får dog stoppet ”blødningen” og bringer os langsomt tilbage i kampen.
– En rigtig god 1 halvleg af Michai, og Møller samt Kosack mod slutningen af 1. halvleg er med til at sikre, at stillingen er lige ved pausen. Vi snakker igen i pausen om, at vi ikke vil have deres dygtige fløje til at afslutte, men at vi skal have deres backs på ydersiden.
– Vi får bedre fat i 2 halvleg og bringer os to gange foran med fire mål, men formår desværre at formøble disse føringer begge gange. Vi har alt for mange fejlafleveringer, som går direkte til en TMS-spiller, vi tæller 10 stk. i kampen, hvilket i den grad gør ondt, da TMS havde mere end svært ved at score stationært og derfor lukrerede på vores fejl til at lave deres giftige kontrascoringer!
– Ved stillingen 23-23 laver Mathias en vigtig scoring fra stregen, og der er nu et minut tilbage. Vi står igen godt defensivt, hvilket resulterer i at dommerne tager hånden op! Vi får lavet et frikast, hvor de efter en opstilling får spillet deres store venstre back op som scorer. Øv! Vi haster frem af banen, men får ikke rigtig sat noget brugbart op og scorer ikke!
– Kampens spiller bliver Kasper Kragh, som igen går forrest, ikke mindst i defensiven, hvor der bliver kæmpet for hver en centimeter.

Tæt række
Rækken er så tæt og det ser ud til at alle kan slå alle, så hvert point tæller i den grad. Vi har allerede kamp igen tirsdag den 1. december, hvor vi skal møde vores ”onde ånd” Taastrup på udebane. En sejr vil bringe os på 1. pladsen og et nederlag vil sætte os under pres med mindst fire point op. Ingen tvivl om, at alle kræfter skal mobiliseres, så vi kan levere en god indsats i morgen. Håber at der som vanligt vil være mange mennesker i hallen, der bliver uden tvivl ”krig”, inden for stregerne.
Tirsdag den 1. december kl. 19 møder vi topholdet TIK Taastrup på udebane i Taastrup Idræts Haller. TIK er vores onde ånd. Men vi vil sætte alle kræfter ind på at vinde, da det vil bringe os i spidsen, siger Thomas Schou.
Taastrup-kampen er den første i et hårdt program, hvor Stadion på stribe møder alle de andre tophold. Den udsatte kamp mod BK Ydun – vand på gulvet – spilles onsdag 9. december. Derefter følger FIF (12.12 hjemme), Korsør Slagelse (10.1 ude) og TMS Ringsted 2 (17.1 hjemme).

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter