Mandag 25. september 2017
100 års fødselar
Skrevet af Dorthe Brandborg - 11. januar 2016, 19:01:47

Lørdag, den 16. januar fylder tidligere manufakturhandler, Louis Mose, Engelholmvej 24 Brønshøj, 100 år. Louis Mose stammer fra Herning, men kom allerede som 14-årig til Borup på Sjælland, hvor han stod i lære i en manufakturhandel.
I mange år arbejdede han på Dansk Kunstsilke i Valby, men i 1963 startede han sammen med sin hustru egen forretning på Valby Langgade, som de drev igennem en årrække.
Efter pensioneringen har Louis Mose været meget aktiv i forskellige sportsgrene. Bl.a. har han dyrket keglespil og bowling i Grøndalscenteret helt indtil denne sæson. Han bor stadig i egen lejlighed på første sal og klarer selv alle indkøb ved hjælp af sin elcykel.
Louis Mose er medlem af Apostolsk Kirke og var igennem mange år kasserer i menigheden på Filippavej på Frederiksberg.
Hundredårsfesten bliver med deltagelse af hele den store familie, bl.a. vil de fleste af de 29 oldebørn deltage.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter