Brønshøj Skak Forening sat af i guldkampen
Philidor nedsablede BSF med 7-1 i topopgøret i skakligaen

I dansk skak er der Philidor og alle de andre. Med sin perlerække af udenlandske stormestre er Philidor simpelt hen i en klasse for sig. Hvis en dansk klub overhovedet skulle have en chance for at overraske Philidor, så skulle det være Brønshøj Skak Forening.
Men ak. Brønshøj-spillerne fik ørerne i propellen som alle de andre skakligaklubber. 7-1 vandt Philidor. Kun Brønshøjs egen stormester Carsten Høi og Jacob Carstensen opnåede remis. Carsten Høi spillede remis mod dansk skaks tidligere stornavn Curt Hansen, mens Jacob Carstensen spillede remis mod Jacob Aaagaard.

Høi i form
Før søndagens opgør mod Philidor vandt BSF sin fjerde kamp ud af lige så mange mulige. BSF slog Jetsmark med 5-3. Carsten Høi var en af BSFs tre vindere.
I det hele taget har Carsten Høi med i alt fire point ud af fem mulige været en stærk inspirator for sine holdkammerater i denne sæson.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top