Flere altaner til københavnerne
altaner.jpg
Foto: Colourbox
Af Mette Annelie Rasmussen, Teknik- og miljøordfører for Radikale Venstre Mange københavnere ønsker sig en altan, fordi altaner giver mulighed for udeliv, selvom man bor i lejlighed. Det giver simpelthen københavnerne en højere livskvalitet. Politisk er der også enighed om, at det skal være lettere at få tilladelse til at opføre altaner. Derfor vedtog vi […]

Af Mette Annelie Rasmussen, Teknik- og miljøordfører for Radikale Venstre
Mange københavnere ønsker sig en altan, fordi altaner giver mulighed for udeliv, selvom man bor i lejlighed. Det giver simpelthen københavnerne en højere livskvalitet.
Politisk er der også enighed om, at det skal være lettere at få tilladelse til at opføre altaner. Derfor vedtog vi i november nye retningslinjer for området. Nu hører vi så, at de nye retningslinjer i praksis virker modsat og gør det stort set umuligt at opføre altaner.
Konkret er det metoden til at måle lysindfaldet, som åbenbart er så restriktiv, at der kun gives tilladelse til meget små altaner, som ikke giver et reelt udeliv. Der skal naturligvis være nogle retningslinjer, som også tager hensyn til lysindfaldet hos underboere og naboer til de nye altaner. Men retningslinjerne skal selvfølgelig understøtte ønsket hos politikere og københavnere om at få flere – og ikke færre – altaner.
Så vi skal hurtigst muligt have rettet op og have ændret retningslinjerne, hvis det er nødvendigt. Derfor har Radikale Venstre har fået sagen på det næste møde i Teknik- og Miljøudvalget, så den ansvarlige borgmester Morten Kabell kan forklare, hvad der er op og ned i sagen. Og så vi kan få ændret praksis og få sat nogle flere altaner op i byen, inden sommersolen igen stråler over København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top