Tirsdag 24. oktober 2017
Foto: Colourbox
Isen er ikke sikker
Selv om vinteren har ramt København med iskold vind og lave temperaturer, så må de københavnere, der tripper for at få skøjterne spændt på, væbne sig med tålmodighed
Skrevet af Dorthe Brandborg - 11. januar 2016, 19:42:46

Isen på søerne er langt fra sikker endnu.
-Vi fraråder på det kraftigste at gå ud på isen, før kommunen har målt isens tykkelse og afgjort, om den er tyk nok til at bære mennesker, siger fagansvarlig Ole Suadicani fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Isen er først med sikkerhed tyk nok, når der er målt istykkelser på 16-18 cm afhængigt af, hvilken sø det drejer sig om. Peblinge Sø og Sortedamssøen Syd skal have 18 cm tyk is, fordi der generelt er mange mennesker pr. m², mens Utterslev Torv kun skal være 16 cm tyk, fordi belastningen er mindre, og søen er relativ lavvandet.
De fleste af kommunens søer åbnes aldrig, fordi de pga. understrømme, tilledning af varmt vand, huller i isen osv. ikke er tilstrækkeligt sikre. Det gælder fx resten af Utterslev Mose, Sortedamssøen Nord og søen i Ryvangen Naturpark.
-Vi går aldrig på kompromis med istykkelserne. Det er et spørgsmål om sikkerhed, siger Ole Suadicani.
Der bliver sat blå skilte op, som fortæller, hvornår det er sikkert at færdes på isen. Vurderingen er, at der vil gå mindst to uger, før isen kan være tyk nok til færdsel, men det vil kræve, at vintervejret fortsætter med endnu lavere frostgrader, end vi har haft indtil nu.
Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser på kommunens hjemmeside, hvornår isen er sikker. Hjemmesiden opdateres hver dag.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter