Søndag 24. september 2017
Stadion fik store klø i Korsør
Der blev aldrig spænding om resultatet af topkampen i herrernes 2. division i håndbold.
Skrevet af Jan Løfberg - 11. januar 2016, 19:12:03

Da IF Stadion og Korsør Slagelse Elitehåndbold mødtes i oktober, vandt Stadion hjemme en kneben sejr på 24-23. Der var derfor lagt op til et jævnbyrdigt topopgør herrernes 2. division i Storebæltshallen i søndags, men desværre udeblev spændingen.
Ifølge SN.dk var der aldrig tvivl om udfaldet. Korsør Slagelse vandt sikker med 30-20 efter 13-8 ved pausen. Ifølge den sjællandske netavis var der en interessant kamp i kampen. De tidligere Korsør Slagelse-spillere Frederik Mortensen og Mihau Jensen spiller nu i Slagelse. Særligt interessant for Mihau, som direkte over for sin tvillingebror Krystian.
Til sn.dk sagde Mihau Jensen: – Det var ikke en speciel rar oplevelse at være tilbage på min gamle hjemmebane. Korsør Slagelse lavede en masse blinde indløb, som vi ikke fik styr på. Det er lidt frustrerende og det smitter af over det hele. Nu er det så Krystian, der har håneretten.
Nederlaget satte for en stund Stadions oprykningsdrømme på hold, men allerede onsdag aften i denne uge spiller IF Stadion hjemme mod TMS Ringsteds 2. hold. En sejr her vil være afgørende for at holde liv i drømmene, selv om divisionen stadig er særdeles jævnbyrdig. Bortset fra bundholdet Holte, så synes alle at kunne slå alle.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter