Søndag 24. september 2017
I lørdags kikkede Brønshøjs cheftræner Jesper Hansen mest i retning af angrebsspillerne, der vadede i chancer uden dog at få scoret. Foto: Jan Løfberg
Chancer var der nok af
Brønshøj Boldklubs fodboldspillere måtte nøjes med 0-0 mod Holbæk
Skrevet af Jan Løfberg - 29. februar 2016, 14:15:35

Tager man den positive kasket på, så havde Brønshøjs fodboldspillere ingen problemer med at spille sig frem til chancer. Vender man kasketten om, så må man konstatere, at effektiviteten var helt væk, da Brønshøj Boldklub i lørdags spillede træningskamp mod Holbæk på kunstgræsbanen i Tingbjerg

Gode, lange skift – spil i dybden – og hurtige kombinationer. Alt dette kørte for så vidt godt nok, men inde i feltet blev der tøvet foran Holbæks mål eller skudt ved siden af.

– Vi burde have vundet 5-1 eller 5-2, sagde cheftræner Jesper Hansen efterfølgende. Inden kampen mod Holbæk havde han allerede talt om, at effektiviteten skulle forbedres. Men det skulle altså ikke være.

– Inden premieren mod Frem mangler vi stadig lidt konditionsmæssigt. Vi skal også have noget hurtighed i støvlerne – vi skal træne nogle kortere løb på 30-40 meter.

Optimist

Jesper Hansen har det udmærket med, at bold.dk i en rundspørge ikke fik mange bud på, at Brønshøj ville ende blandt de tre oprykkere.

– Det generer os ikke. Vi kender vores niveau, og vi kan slå alle hold i rækken. Allerede i løbet af otte dage skal vi spille tre kampe, og hvis det arter sig, så kan otte-ni hold ligge i oprykningsstriden inden for meget få point, sagde Jesper Hansen.

Cheftræneren Jesper Hansen har en forholdsvis smal trup, og han trak derfor på tre-fire yngre spillere mod Holbæk: – De kan naturligvis ikke klare det samme hårde program, som de etablerede spillere, men jeg er godt tilfreds med det materiale, som jeg har at arbejde med.

Brønshøjs næste træningskamp spilles i dag tirsdag 1. marts kl. 16, hvor HIK kommer på besøg i Tingbjerg.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter