Der skal laves udviklingsplan for Brønshøjparken
Brønshøjparken-03-40-14.jpg
Søen, også kaldet ”Louisehullet” i Brønshøjparken en sommerdag. Hele parken er et tidligere moseområde og fik sin nuværende udformning ved anlæggelsen af Hyrdevangen i 1930-erne. Foto: Kaj Bonne
Center for Driftsudvikling i Københavns Kommune har fået til opgave at lave en udviklingsplan for Brønshøjparken.

Der skal nu udarbejdes en udviklingsplan for Brønshøjparken, der ligger ved Frederikssundsvej og Hyrdevangen. Parken blev fredet i 1966, og der skal være udviklingsplaner for alle fredede parken i byen.
Udviklingsplanen skal være et arbejdsredskaber for dem, der driver og vedligeholder parken, men primært skal den være et redskab til at fastlægge, hvordan parken funktionelt og indholdsmæssigt skal udvikle sig i fremtiden. En udviklingsplan gælder typisk i 5-10 år, hvorefter der skal laves en ny. Når der laves en udviklingsplan, skal der nedsættes et Parkbrugerråd, som er forvaltningens sparringspartnere, og som giver input til udviklingen og driften af parken.

Udviklingsplan til efteråret

En række lokale interessenter får tilbudt en plads i parkbrugerrådet, blandt andre Brønshøj-Husum Lokaludvalg. På møderne i parkbrugerrådet er man med til at kommentere de udviklingsønsker, som kommunen har, og man kan fortælle om, hvilke idéer man selv har til udvikling af parken. Herefter bliver der skrevet et udkast til en plan, og de indkomne bemærkninger og ændringsforslag indgår i arbejdet med en endelig udviklingsplan, som beskriver parkens udvikling i den kommende årrække. Det forventes, at en færdig udviklingsplan for Brønshøjparken ligger klar til efteråret.
Hvis man har idéer og forslag omkring Brønshøjparken kan man meddele dette til Brønshøj-Husum Lokaludvalg, som vil bringe henvendelsen videre til parkbrugerrådet.

Brønshøjparken 09 40-14

Brønshøjparken er en af bydelens mange grønne åndehuller. Foto: Kaj Bonne

Søen “Louisehullet” er på 6.700 kvm.

Navnet “Loisehullet” siges at stamme fra en pige, der druknede i søen

På stedet lå i 1920´erne et vaskeri

Når der tidligere var is på søen, blev denne skåret op og anvendt til afkøling af mælk

 

1 kommentar om “Der skal laves udviklingsplan for Brønshøjparken”

  1. Tina Egevang siger:

    Hej lokaludvalg!
    Jeg bor i Tjørnevangen 2, på 2. sal tæt på Brønshøjparken/Louisehullet. Da jeg flyttede ind for 23 år siden, havde jeg den herligste udsigt til søen.
    De høje takstræer tager hele udsigten.
    Der bliver stort set kun slået græs i parken. Træer og krat er så vildtvoksende, at det er en skændsel.
    Jeg håber, at I vil gøre noget for os, som bor ud til søen, så vi igen kan nyde udsigten.
    Mvh Tina Egevang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top