Drengebande hærger på Frederikssundsvej
netto-frederikssundsvej.jpg
Drengebanden har åbenbart fundet sig et nemt bytte i Døgn Netto på Frederikssundsvej. De kan få lov til at regere, som de vil, for politiet gør ingenting. Foto: PS
Døgn Nettos souschef på Frederikssundsvej 221ved snart ikke sine levende råd.

Gennem længere tid har hans Nettobutik været hærget af en lokal indvandredrengebande og ifølge et interview med Radio24syv udtaler souschefen, han at han har anmeldt dem fire gange siden december. Det eneste han har fået ud af det er en besked på, at han skal sende en mail. Politiet har end ikke været ude i butikken eller set videoovervågningen forklare souschefen, der ikke har lyst til at få sit navn oplyst, da han er bange for yderligere gener fra drengebanden, som består af en gruppe på cirka 12 drenge i alderen fra 14-20 år.

De seneste tre måneder har drengene angiveligt stjålet varer for mere end 20.000 kroner, og så sent som i lørdags tog de ifølge souschefen varer for omkring 6000 kroner i tre omgange i butikken i Brønshøj.

Også en af Nettos medarbejdere er utryg ved situationen og føler sig magtesløs, når han kan stå på og se på, at drengebande åbenlyst går ud af butikken med stjålne varer

-Det er ikke ualmindeligt, at vi bliver afpresset af banden, og det har stået på længe nu, fortæller han og tilføjer, at det er den samme bande, som har vandaliseret møntvaskeriet ved siden af. Vaskeriet er så medtaget, at den har måttet lukke.

Også en anden lokal butik har haft bøvl med indvandrebanden. For nylig havde han i sin lille butik besøg af seks drenge. De tre stillede dumme spørgsmål, to andre dækkede mens den sidste rev ned fra hylderne og ned i en pose.

-Det er tredje gang på kort tid. Det er ikke noget nyt fænomen. Jeg gider ikke engang kontakte politiet, for så risikerer jeg bare at få smadret mine vinduer, fortæller forretningsindehaveren, der er kendt af redaktionen men ønsker at være anonym.

Politikerne på banen

Efter politiets manglende indsats i Brønshøj tager flere politikere nu bladet fra munden. Justitsminister Søren Pind vil have gjort noget ved de pågældende lømlers hærgen.

– Jeg vil ikke finde mig i denne form for optræden, og jeg ser frem til, at jeg om få uger kan fremlægge min respektpakke for Folketinget. Vi skal have respekten for hinanden og for fællesskabet tilbage, siger han på sin facebook.

Også Dansk Folkepartis retsordfører Peter Koefoed Poulsen melder klart ud.

-Det har skal vi have undersøgt. Det er helt uacceptabelt. Politiet skal rykke ud. Det krænker retsfølelsen på så mange måder, at man ikke kan føle sig tryg som borger, siger han til Brønshøj-Husum Avis.

For at få kortlagt forløbet, så har Peter Koefoed Poulsen nu stillet spørgsmål i retsudvalget til Søren Pind.

 

Møntvaskeriet har kastet håndklædet i ringen. Vandalerne har vundet. Foto: PS

Møntvaskeriet har kastet håndklædet i ringen. Vandalerne har vundet. Foto: PS

møntvaskeriets seddel til kunderne

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top