Lørdag 21. oktober 2017
Børnene vil gerne have en succes oplevelse af at have lavet noget fedt, og de var da også super stolte af slutresultatet. Foto: DB
Eleverne udfordret på en ny måde
4. klasserne på Brønshøj Skole har haft besøg af tegneren, forfatteren og musikeren, Carl Quist-Møller
Skrevet af Dorthe Brandborg - 1. februar 2016, 21:41:53

Brønshøj Skole har haft gang i et tværfagligt projekt i samarbejde med multikunstner Carl Quist-Møller. På mellemtrinnet har børnene arbejdet med at ’rejse’ til forskellige kontinenter i natur og teknologi og arbejdet med kunsten fra samme kontinenter i billedkunst. Det er lærerne Henriette Jørgensen og Pia Windsløv, der i samarbejde med Carl Quist-Møller har udarbejdet projektet.

– Carl Quist-Møller har designet nogle puslespil, som eleverne hver maler en brik til i bestemte farvekoder. Derudover har han sat projektet i gang med en dag hvor han inspirerede med en række tegneøvelser, fortæller Henriette Jørgensen, der er lærer og koordinator for det praktisk-æstetiske på Brønshøj Skole.

– Alle holdene prøvede eksempelvis at tegne Jungledyret Hugo, tilføjer Carl Quist-Møller, der står bag stregen på den lille frække tegneseriefigur.

I sidste uge vendte Carl Quist-Møller så igen tilbage til Brønshøj Skole, hvor børnene skulle samle brikkerne på noget, de endnu ikke vidste, hvad skulle forestille.

-Det er en måde at få kunsten ind på og på samme tid få eleverne til at udvikle sig. Hvordan har vi gavn af kunst, og hvordan kan vi bruge hinanden bedste, siger Carl
Quist-Møller, der indrømmer, at det er første gang, han er med til at lave sådan et skole projekt hvor man blandet billedkunst og natur og teknologi sammen.

-Børnene skal lære noget af mig, men jeg skal også lære af dem, fastslår han inden han åbner døren til gymnastiksalen, så den første af de tre 4. klasser kan komme ind og tage deres brik og sætte sig ned for at løse opgaven.

Mange elever havde forstillet sig, at puslespilsbrikkerne til sidst skulle danne et af de tre kontinenter, men som tiden gik og brikkerne blev lagt på plads, udviklede de smukke og farvestrålende brikker sig i stedet til et dyr fra det kontinent, de havde arbejdet med.

Børnene arbejdede koncentrerede og hjalp hinanden med at få brikkerne til at passe sammen under vejledning af Carl Quist-Møller. Og det var da også et flot resultat, som eleverne uden tvivl var stolte af, og som de kan se frem til at se hænge op væggene i de nye omgivelser på Brønshøj Skole til sommer. Indtil videre man se billederne på lærergangen.

carl quist møller

Da Carl Quist-Møller åbnede munden, var der flere børn, der kunne kende ham fra DR´s børneudsendelse, “Løgnhalsen og De Medskyldige”. Foto: DB

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter