Fastelavn i bydelen
Fastelavn-Brønshøj-10-08-15.jpg
Fra fastelavn sidste år på Brønshøj Torv. Foto: Foto: Kaj Bonne
Rundt omkring i Brønshøj-Husum afholdes i den kommende weekend traditionen tro fastelavnsfester med udklædning, tøndeslagning, fastelavnsboller og kåring af kattekonger/dronninger.

Rundt omkring i Brønshøj-Husum afholdes i den kommende weekend traditionen tro fastelavnsfester med udklædning, tøndeslagning, fastelavnsboller og kåring af kattekonger/dronninger.
På Brønshøj Torv inviterer spejderne fra Bellahøj 21st Barking alle bydelens børn og forældre til fastelavn lørdag den 6. februar, kl. 11-13, og i Husum Bypark er det foreningen “Husum Byparks Venner” der søndag den 7. februar, kl. 12.30 holder fastelavnsfest med gratis boller, kakao og kaffe.

Fest før fasten

Ved det berømte kristne kirkemøde i Nikæa i 325 blev det vedtaget, hvornår påsken ligger, og senere blev det bestemt, at der skulle være 40 dages faste før påsken – dog ikke på søndage. Før fasten blev der afholdt en fest, og ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten. Ordet karneval kommer fra det latinske carne vale, som betyder på farvel til kødet.
Det har tidligere været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har katte levet livet farligt i hele Europa ved fastelavn. Fastelavnsriset, som er birkegrene pyntet med udklippede figurer, bruges om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen og skulle efter sigende give frugtbarhed.

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.
Boller op, boller ned
boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top