Mandag 23. oktober 2017
Har du plads til en flygtning?
I år kommer der 335 flygtninge til København, og dem skal vi tage godt imod.
Skrevet af Ninna Thomsen (SF), sundheds- og omsorgsborgmester - 8. februar 2016, 17:27:33

I år kommer der 335 flygtninge til København, og dem skal vi tage godt imod. Én af vores vigtigste opgaver er at give flygtningene et ordentligt sted at bo, men desværre kniber det med ledige boliger. Derfor skal de første 150 flygtninge bo i en gammel kontorbygning i Valby. Det er langt fra optimalt. Derfor er jeg rigtig glad for, at mit forslag om at lade flygtninge bo hos helt almindelige københavnere i sidste uge blev vedtaget på Rådhuset. “Hus en flygtning”, kalder jeg ordningen, som går ud på, at københavnere gennem kommunen kan leje tomme værelser eller tilbygninger ud til de nyankomne flygtninge. Det vil også være muligt at leje hele lejligheder ud til flygtningefamilier, hvis man f.eks. skal arbejde i udlandet i en periode. Ordningen har de gode erfaringer med i bl.a. Aarhus, og den har mange fordele: Det vil sikre bedre og mere permanente boligforhold til flygtningene, som i stedet for at blive samlet på ét sted kommer til at bo rundt om i hele København iblandt helt almindelige borgere. Noget som er afgørende for god integration. Samtidig sikrer mit forslag, at familier i akut bolignød og andre udsatte borgere ikke bliver rykket ned på ventelisten til en bolig – hvilket kan ske, fordi flygtninge ifølge loven skal prioriteres først, hvis de ikke kan få en bolig. Så fordelene er mange, og derfor håber jeg, at de københavnere, der kan, vil åbne deres hjem og hjerter for de nødstedte mennesker, vi skal byde velkommen til vores by.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter