Hurtig ekspedition
Efter en målløs 1. halvleg scorede Brønshøj tre mål i starten af 2. halvleg, og så var den træningskamp afgjort

Hvis Roskilde KFUM fra Danmarksserien troede, at de skulle overraske mod Brønshøj Boldklub, der er med i oprykningskampen til fodboldens næstebedste række, så blev disse drømme skudt ned på de første otte minutter af 2. halvleg.

Patrick Naundrup, Daniel Anusic og Lars Emil Juel Andersen sørgede ifølge boldklubbens hjemmeside for kampens tre mål fra 2. halvlegs 4. til 8. minut – de resterende 86 minutter endte uden scoringer, så BBs sejr på Roskilde KFUMs anlæg blev på 3-0 i lørdags.

Brønshøj trup til kampen mod Roskilde KFUM bestod af de faste førsteholdsspillere samt en række prøvespillere.

På grund af vinterferien spiller Brønshøj først sin næste træningskamp den 20. februar kl. 12.30 på kunststofbanen i Tingbjerg. Modstanderne er B93 fra 2. divisions nedrykningsspil.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top