Tirsdag 24. oktober 2017
Oliver Fredsted sørgede for uafgjort 3-3 til Brønshøj Boldklub mod KFUM, da han ifølge klubbens hjemmeside afsluttede fra kanten af feltet med sit iskolde venstreben. Foto: Christian Ove Carlsson.
Hvepseboet blev delt
Cheftræner Jesper Hansen blandede kortene i 1. holdstruppen, der i weekenden spillede to uafgjorte træningskampe på kunstgræsset i Tingbjerg
Skrevet af Jan Løfberg - 1. februar 2016, 15:11:12

Vi er nogle stykker, der kan huske, dengang Allianceklubberne Brønshøj og Vanløse spillede kampe på skift i Vanløse Idrætspark søndag formiddag.

Brønshøj var som regel altid et hestehoved bedre end Vanløse, og selv om de fleste af de sort-gules tilhængere skulle rejse lidt længere end de hvidblusedes sympatisører, så var der sandelig også mange, der tog i Vanløse Idrætspark og var ret ligeglade med, om de så Vanløse eller Brønshøj spille. For flere af dem gjaldt det blot om at få kværnet nogle formiddagsbajere.

Tiderne er skiftet, men naboskabet er lige så intakt og godt, som de altid har været. Vanløse har vokset sig stor og stærk er på medlemssiden en af Københavns største fodboldklubber, mens det har haltet noget for klubbens bedste mandskab. BB er stadig placeret en række højere end Vanløse, der dog hører til blandt topholdene i Danmarksserien og kæmper for at genvinde sin status som divisionsklub.

To uafgjorte

I lørdags mødtes klubberne for Gud ved hvilken gang. Denne gang i en træningskamp. Ligesom i forrige uge kom hele truppen omkring Brønshøj 1. holdstrup i spil. Cheftræner Jesper Hansen, der var tilbage efter sin tur med ungdomslandsholdet, valgte at blande kortene, så stamspillere, reserver og prøvespillere blev mikset i først kampen mod Vanløse og derefter kampen mod KFUM fra Københavnsserien.

I træningsfasen skal man ikke lægge for meget i resultaterne. Det er meget vigtigere at finde frem til spillernes niveau efter vinterpausen. Begge kampe endte uafgjort. Kampen mod Vanløse spilledes i udmærket vejr, og den endte 1-1. Ifølge Brønshøj Boldklubs hjemmeside stod Ali for hjemmeholdets mål. Den følgende kamp mod KFUM blev i lange perioder spillet i regn og hagl. KFUMerne var foran både 2-0 (efter 20 minutter) og 3-1 (efter 30 minutter), men BB klarede uafgjort 3-3. Brønshøj målscorere var Oussama, Daniel Andersen og Oliver Fredsted.

På lørdag kl. 13.30 spiller Brønshøj træningskamp mod Roskilde KFUMs Danmarksseriehold i Lillevang Idrætsanlæg i Roskilde.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter