Søndag 24. september 2017
Ingen kriminelle rollemodeller i København
Ingen bliver ansat i Københavns Kommune, alene fordi de har en kriminel fortid.
Skrevet af Jesper Christensen, socialborgmester - 29. februar 2016, 13:57:22

Ingen bliver ansat i Københavns Kommune, alene fordi de har en kriminel fortid. Det får Finn Rudayzki det ellers til at lyde som om i hans indlæg i sidste uge i Brønshøj-Husum Avis.

Tidligere mente mange, at socialarbejdere, der arbejder med kriminelle unge, var bedre til deres arbejde, hvis de kom fra samme miljø som de unge. Tanken var, at de kunne være rollemodeller, og at de var gode til at forstå de unges situation. Derfor blev der både i København og i andre kommuner ansat socialarbejdere, der selv kom fra udsatte områder. Mange af dem var rigtigt dygtige og de har været med til at få ungdomskriminaliteten til at falde markant de senere år.

Men efterhånden som vi har lært mere og er blevet bedre til at hjælpe kriminelle unge, har vi ændret vores arbejdsmetoder. I dag opfatter vi ikke socialarbejderne som rollemodeller. Og i stedet for alene at fokusere på at skabe gode relationer til dem, arbejder vi mere målrettet på at hjælpe dem til at komme i uddannelse og arbejde. Det stiller større krav til uddannelse og pædagogisk erfaring.
Når det er sagt er det også vigtigt at understrege, at man ikke er udelukket fra et job i kommunen, alene fordi ens straffeattest er plettet. Det ville hverken være klogt eller lovligt.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter