Fredag 28. juli 2017
Det kan mærkes på pengepungen at Linde Apotek og Skjold Burne er blevet pakket ind i stillads og plast. Foto: Kaj Bonne
Kunderne må gerne snart komme tilbage
Linde Apotek har været hårdt ramt af gravearbejdet på Brønshøj Torv og siden årsskiftet har de været pakket ind af stillads og plastik. Det samme har naboen Skjold Burne
Skrevet af Dorthe Brandborg - 29. februar 2016, 22:22:26

Formanden for Handels- og erhvervsforeningen Brønshøj Husum Tingbjerg og apoteker Ilja Søndergaard har om nogen kunnet mærke hvor meget det er gået ud over handlen på Linde Apotek og Linde Plus.

-Vi har haft en nedgang på 20 procent – alene i januar har vi solgt 2000 receptpakninger mindre end sidste år på samme tid, fortæller Ilja Søndergaard.

Også på det personalemæssige har Ilja måtte skære ned.

-Jeg havde to ansatte, som har fundet andre græsgange. Men havde de ikke det, så har jeg måttet fyre nogle medarbejdere. Det er super ærgerligt, for den luft vi havde før med arbejdstider, den har vi ikke længere, fortæller Ilja Søndergaard, der dog håber igen vil finde tilbage til apoteket.

-Mange af vores kunder er ikke så let til bens. De har ikke kunnet komme frem, for deres rollatorer har siddet fast i sandet, og at det har været svært at sno sig igennem stilladset. Desuden er der jo også sløjfet en busstop, det betyder også noget, fastslår Ilja Søndergaard, der er ked af udviklingen af Frederikssundsvej.

Men heldigvis har Linde Apotek og Skjold Burne kunnet bevare de to korttidsholdepladser udenfor butikkerne.

-Vi forsøger hele tiden at tale med håndværkerne, så de ikke tager pladsen fra de handlende. De er heldigvis forstående, hvis man forklare dem det på en ordentlig måde, fortæller Ilja Søndergaard, der bare ser frem til maj måned, hvor hun bliver fri for stilladset.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter