Modige elever gav opvisning på Hovedbanegården
flashmobi-uviklingshæmmede.jpg
Maskerne skulle sætte fokus på kropssproget. Foto: Privat
Spændingen var stor, da elever fra Idrætsskolen for udviklingshæmmede for nylig skulle optræde med en såkaldt "Flash Mob" på Københavns Hovedbanegård

Det var masser af sommerfugle i maven da 17 elever fra idrætsskolen i sidste uge mødtes under uret for at vise noget af det, de gennem fire uge har øvet.

Eleverne havde udtryksfulde masker på, og bevægede sig flot rundt. Man havde valgt at arbejde med masker for at få fokus på kropssproget. Kropsteaterholdet viste forestillingen to gange og fik mange klapsalver fra de rejsende der stoppede og så på.

-Nogle af eleverne syntes det var grænseoverskridende at bevæge sig imellem folk, som var på vej til eller fra toget. Alle var på trods af nervøsitet meget stolte og glade efter vores to Flash Mob, fortæller lærer Jette Wedele Nelson, og tilføjer at eleverne udviste stor mod og koncentration.

-For mange var det første gang, at de stod foran et fremmed publikum. For alle var det debut på en så uforudsigelig scene som Københavns Hovedbanegård, tilføjer Jette Wedele Nelson.

Hvis man kunne tænke sig at se video fra den flotte optræden kan man det på Idrætsskolens hjemmeside www.idraetsskolen.net eller på Facebook.

Idrætsskolen for udviklingshæmmede er et dagtilbud for voksne udviklingshæmmede. Skolen har til huse i Grøndal Multicenter, der er et af Nordeuropas største sportscentre og der undervises i alle former for idræt. Det være sig alt fra boksning til sejlands med kajak og kano og ikke mindst kropsteater.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top