Rejsegilde på Tingbjerg Kulturhus
Tingbjerg-Kulturhus-02-06-16.jpg
Byggeriet af det nye kulturhus i Tingbjerg er ved at tage form. Foto: Kaj Bonne
De første idéer om et kulturhus i Tingbjerg kom for 8-10 år siden. - Og der har været mange bump på vejen, sagde overborgmester Frank Jensen, da han deltog i rejsegildet mandag i sidste uge

Ikke mindre end tre københavnske borgmestre var mødt op, da der blev afholdt rejsegilde på Tingbjerg Kulturhus, der forventes at stå færdigt til september.

– Jeg vil gerne rette en stor tak til alle, der har bidraget til at vi nu får et kulturhus i Tingbjerg, sagde overborgmester Frank Jensen i sin tale og sammenlignede byggeriet med et sammenskudsgilde, hvor både Københavns Kommune, de sociale boligselskaber fsb og SAB samt A.P. Møller Fonden har bidraget til realiseringen af et hus, der skal binde området sammen og give nye muligheder for udfoldelse og et nyt bibliotek.

Der venter os en masse godt

– Tingbjerg Kulturhus og Bibliotek er ikke længere et ønske, en vision og en plan. Vi er nu så langt i byggeprocessen, at det er blevet tid til et rejsegilde.

Og det er en midtvejsfest for mere end et blot et arkitektonisk bidrag til en bydel. For der er nu form og retning på et byggeri, der skal styrke livet og kulturen – og give hele kvarteret et løft, sagde kultur- og fritidsborgmester Carls Christian Ebbesen.

– Nu er det jo et rejsegilde, så jeg synes vi skal rette blikket mod samtlige involverede i byggeriet.

Det er alle jer der har fået huset op og stå og gjort det klar til rejsegildet, der skal hyldes i dag – det er på grund af jeres indsats vi er her.

Der for tak til bygningsarbejdere, håndværkere og alle andre, der har været med til at bygge de nye rammer for Tingbjerg, fortsatte Carl Christian Ebbesen.

– Der er mange der står klar til at indtage huset, og gøre det til en levende del af hverdagen i Tingbjerg. På mit område – kultur- og fritidsområdet – ved jeg, at der venter os en masse godt, når det hele er færdigt, sluttede kultur- og fritidsborgmesteren.

Tre borgmestre deltog i rejsegildet i Tingbjerg. Fra venstre socialborgmester Jesper Christensen, overborgmester Frank Jensen og kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen. Foto: Kaj Bonne

Tre borgmestre deltog i rejsegildet i Tingbjerg. Fra venstre socialborgmester Jesper Christensen, overborgmester Frank Jensen og kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen. Foto: Kaj Bonne

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top