Onsdag 23. august 2017
Nu kan børnene også tilbud om at spille med i ”Orkesterklubben”. Foto: Kaj Bonne
Spil med i ”Orkesterklubben”
Så er det store børneorkester klar igen til en ny periode med sjovt og udfordrende samspil. Tre dygtige, professionelle musikere står klar til at lede orkestret og arbejde med de børn, som har lyst til at spille sammen i et stort orkester.
Skrevet af Dorthe Brandborg - 29. februar 2016, 21:29:01

Så er det store børneorkester klar igen til en ny periode med sjovt og udfordrende samspil. Tre dygtige, professionelle musikere står klar til at lede orkestret og arbejde med de børn, som har lyst til at spille sammen i et stort orkester.

“Orkesterklubben” er et gratis musiktilbud!

Har du spillet og fået undervisning fra min. efter sommerferien sidste år? Kan du læse lidt noder? Har du et instrument? Har du lyst til at spille? – så kan du deltage gratis i “Orkesterklubben”, og spille flot, dejlig musik sammen med mange andre børn.

Orkestret spiller hver tirsdag 15.30 til 17.00 på Korsager Skole, Grevingevej 15 – i Dramasalen.

Første gang er tirsdag d. 8. marts. På denne dag ser vi på instrumenterne og snakker om, hvad vi kommer til at spille. Herefter går det løs med orkestersamspil hver tirsdag lige indtil afslutningskoncerten omkring d. 14. juni.

Aldersgruppen er fra 8 til 14 år og både dygtige og begyndere kan spille med. Der er masser af udfordringer til de dygtige og god hjælp til dig, som ikke har spillet så længe.

Bring din blokfløjte, din violin, bratsch, cello, kontrabas, eller din trompet, trækbasun, horn, tværfløjte eller saxofon – der er musik til alle instrumenter i supersjove arrangementer – og husk nodestativet

Spil med – meld dig til! Tilmeldingen sker på Rytmisk Centers hjemmeside: www.rytmiskcenter.dk/klassisk-musik-broenshoej

Samarbejdet mellem Korsager Skole, skolens hussymfoniorkester “Euphrosyne” og Rytmisk Center fortsætter og blomstrer. Bydelens børneorkester er ved at tage fast form takket været endnu en bevilling fra Københavns Kommune, Børne – og Ungdomsforvaltningens pulje: “Mere musik til byens børn”. Initiativtagerne til det lokale børneorkester modtager midler til 14 ugers gratis orkestersamspil for interesserede børn, og giver derved børn i lokalområdet mulighed for at blive aktivt spillende i stort orkester. Børneorkestre eller stort samspil med forskellige instrumenter har vist sig at være en fremragende igangsætter for børns motivation til at spille musik. Et spændende og forskelligartet udbud af instrumenter og deres muligheder er en stor drivkraft for aktiv musiktilgang. Derfor tilbydes en flot, bred vifte af instrumentalmuligheder i orkestret.

For at spille må man have et instrument!

Euphrosyne og Korsager Skole har i samarbejde organiseret en instrumentbank. Har du et instrument liggende, som du ikke bruger, så kan du donere det til instrumentbanken. Jo flere instrumenter, des flere børn kan vi hjælpe til at spille. Især længes vi efter at få flere strygeinstrumenter!!

Donationer til Instrumentbanken modtages med glæde! Der afhentes i hele københavnsområdet. Kontakt projektleder Ninna Urhammer ninna@urhammer.dk 28458106.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter