Lørdag 21. oktober 2017
Cykelrytteren Andreas Lund Andresen blev hædret på Københavns Rådhus. Foto: Foto: Klaus Sletting.
Cykeltalent fra ABC hyldet
Ved årets "Danmarksmesterfest" på Københavns Rådhus i tirsdags blev ABCs unge cykelrytter Andreas Lund Andresen tildelt "Årets Idrætstalent 2015" af eliteorganisationen Team Copenhagen.
Skrevet af Jan Løfberg - 7. marts 2016, 14:09:13

Overborgmester Frank Jensen (S) understregede i sin åbningstale vigtigheden af optimale rammer og faciliteter for eliteidræt i København. Han takkede de københavnske klubber og Team Copenhagen for deres store arbejde. Som overborgmester i København og formand for Team Danmark betragter han det som værende essentielt, at man i landets hovedstad prioriterer eliteidræt og udvikling af talent:

– Hvis Danmark skal klare sig i konkurrencer med andre lande, har vi brug for hvert eneste sportstalent, og at et ekstraordinært talent som Andreas Lund fra ABC Cykling får de bedste betingelser for at vokse og udfolde sig. Alle eliteidrætsudøvere i København gør selv en kæmpe indsats, og de er samtidig vigtige rollemodeller for Københavns børn og unge. Det arbejde skal vi selvfølgelig bakke op om bedst muligt, sagde Frank Jensen.

175 danske mestre

Danmarksmesterfesten er Københavns Kommunes fejring af de eliteidrætsudøvere, der er blevet danmarksmestre i det forgangne år. I 2015 nåede antallet af københavnske senior-guldmedaljer op på 175. Danmarksmesterfesten arrangeres af eliteidrætsorganisationen Team Copenhagen i samarbejde med medarbejdere på Københavns Rådhus.

Dommerpanelet bestod af idrætskonsulent i Team Copenhagen, Jeppe Haugaard; uddannelseskonsulent i Team Copenhagen, Lise Warren Pedersen, og Sparta-hækkeløber Nicolai Hartling:

• Talentet er ikke fuldkomment, men besidder det vigtigste: En indstilling, som ingen andre – og det gælder både til træning og i konkurrence.

•  Årets talent har endnu ikke markeret sig voldsomt internationalt, men det tror vi på, kommer til at ske.

•  Som landstræneren siger: Han ser sig aldrig tilbage og bestemmer selv, hvor langt han vil nå!

Andreas er 17 år, træner i klubben ABC Cykling og går på Niels Brock, og han er endvidere en del af Team Copenhagen Eliteidrætsakademi, som er en uddannelsesordning for unge idrætstalenter, der gerne vil kombinere idræt på et højt niveau med en ungdomsuddannelse.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter