Torsdag 27. april 2017
Dukkeudstilling 01 09-16
Børnene fik mulighed for at udstille deres dukker på Biblioteket Rentemestervej, som kan opleves indtil den 14. marts. Foto: Kaj Bonne
De eventyrlige dukker
En eventyrlig udstilling i børnehøjde med håndlavede dukker kreeret af børn fra Brønshøj
Skrevet af Dorthe Brandborg - 7. marts 2016, 21:40:48

Gennem den seneste måned har elever fra 1. klasserne på Bellahøj skole arbejdet engageret og dedikeret sammen med Børnekulturhuset Sokkelundlille. De har lavet dukker med udgangspunkt i lige præcis de eventyrfigurer, de synes har været sjovest, smukkest eller mest seje. Resultatet er blevet nogle rigtig flotte, personlige og udtryksfulde dukker.

Eleverne har arbejdet med kulisser og dukkespil. Desuden har de selv fortalt sig frem til deres helt eget eventyr, som de efterfølgende har spillet for hinanden og deres forældre. Det hele er blevet filmet og lagt på skolens intranet. Det er blevet til nogle sjove og finurlige eventyr, eventyr som kun børn kan fremstille. Børnene har udtrykt sig kreativt og visuelt igennem materialer som pap, papir, snore perler, skumsvampe, knapper, stof og meget mere.

Bag ideen til at udstillingen står tre pædagog studerende, Camilla Maria Willis, Steffie Funch og Heidie Moosavi. De har over en periode studeret og arbejdet i praksis med Kultur projekter og kulturelt iværksætteri. De tre studerende har været med som observatører og hjælpere over et fire dages forløb i Børnekulturhuset Sokkelundlille. Her har de været med til at se hvordan en dukkefremstillingsproces forgik og om hvordan man laver eventyr og børneteater, samt at få indblik i og inspiration til hvordan man arbejder i praksis.

I børnehøjde

-Vi blev så imponerede over, hvor flotte og fantasifulde dukkerne var, og vi vidste hurtigt, at det var over dette koncept, vi ville lave et kulturel projekt. Vi syntes at børnene skulle have den anerkendelse og oplevelse, at deres dukker skulle vises frem i det offentlige rum. Derfor har de udstillet på Biblioteket Rentemestervej, fortæller Camilla Maria Willis.

Ideen med udstillingen har været at gå i børnehøjde og skabe et nærværende rum af børnenes eventyrlige dukker.

-Igennem dukkefremstillingsprocessen oplevede vi, hvordan børnene arbejdede kreativt med materialerne, men også hvordan de udviklede sig personligt og individuelt. En af de store oplevelser var en lille dreng, som var utrolig genert for at udtrykke sig verbalt. Man kunne næsten ikke få ham til at sige noget. Men da teater stykket gik i gang, og han skulle udtrykke sig gemmen sin dukke, foldede han sig ud. Det var fantastisk at opleve, at denne kreative proces havde rykket og påvirket ham til at stå mere modig frem, fortæller Camilla Maria Willis.

Dukketeaterværkstedet er en del af Sokkelundlilles kreative tilbud til skolerne i København – også kaldet Åben skole tilbud. Fra Børnekulturhuset Sokkelundlilles side er der en hel klar mening med at have et kreativt afsæt i arbejdet med eventyr. Via arbejdet med egen dukke og eget eventyr styrkes elevernes engagement og fordybelse. Undervejs bruger eleverne deres viden om eventyr og eventyrlige figurer, de bruger deres fantasi og forestillingsevne. Der skal også kunne samarbejdes – både når der skal spilles dukketeater og når kulisserne skal males. Meget skal gå op i en højere enhed når et sådant projekt skal i hus, og det kan være lidt af en udfordring i en travl skolehverdag. Det har derfor været alfa og omega at have engagerede lærere.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter