Onsdag 20. september 2017
Ingen skakmedaljer
BSF sluttede på 4. pladsen i Skakligaen
Skrevet af Jan Løfberg - 7. marts 2016, 12:31:33

På et tidspunkt havde Brønshøj Skak Forening et håb om at slutte på 3. pladsen i Skakligaen og dermed bringe sig i spil til en plads i Europa Cup’en på afbud fra sølvvinderne. Men håbet bristede endegyldigt ved den afsluttende dobbeltrunde i Skanderborg, hvor Team Skanderbog besejrede BSF med 6-2. I den sidste “ligegyldige” kamp slog BSF som ventet Bov, men skuffende med kun 4½-3½.

Den nyoprykkede københavnske skakklub Philidor, der har mange udenlandske stormestre på holdet, vandt DM og skal dermed repræsentere Danmark ved Europa Cup’en. BSF kan komme med på afbud, men det kræver at både sølv- og bronzevinderne fra hhv. Skanderborg og Nordkalotten fra Græsted melder afbud.

Topscorer på BSFs hold var stormester Carsten Høi, der som ubesejret opnåede 5½ i syv partier.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter