Torsdag 29. juni 2017
Tomas Amt Kofod har spillet fantomet i ”Phantom Of The Opera”, Udyret i ”Skønheden og Udyret” og til sommer skal han spille Zorro ved Varde Festspil. I 2017 skal han endvidere spille Billy Flynn i musicalen ”Chicago” på Det Ny Teater. Foto: Miklos Szabo
Jeg bestræber mig på at være anstændig
Jekyll&Hyde er ikke en musical for skoledrenge, men det er en rigtig godbid for en skuespiller. Tomas Ambt Kofod fra Mørkhøj spiller hovedrollen i den første professionelle opførelse i Danmark på Det Ny Teater
Skrevet af Dorthe Brandborg - 29. marts 2016, 11:14:05

De gode anmeldelser regner i øjeblikket ned over skuespiller Tomas Ambt Kofod i den krævende dobbeltrolle som Jekyll&Hyde. Sidst han var på Det Ny Teater var som udyret i “Skønheden og Udyret”, hvor han også spillede en rolle med dobbelt personlighed.

– Hvis jeg skal kunne holde til at spille rollen 6-7 gange hver uge, så skal det være en leg. Jeg skal ikke tænke, at det skal være en bjergbestigning. Det skal helst føles som tur i rutsjebanen, men jeg vil godt indrømme, at det er den mest krævende rolle, jeg nogen sinde har haft, fortæller Tomas og lader hånden køre gennem det lange mørke hår, som han har anlagt til rollen.

Men han er ydmygheden selv. Kändisfaktor og berømmelse betyder i det store hele ikke noget for ham, men han ved også, at det er nødvendig at være synlig for at få det næste job.

– Jeg er stadigvæk mest kendt for musicals. Film og TV vil jeg rigtig gerne lave, men dørene har ikke rigtig åbnet sig for mig i den retning endnu, siger Tomas, der er uddannet fra Skuespillerskolen ved Århus Teater i 1997. Næste år har han endnu en rolle på Det Ny Teater, hvor han skal spille Billy Flynn i musicalen “Chicago”.

Disciplin og “trylletekster”

At Tomas skulle være skuespiller, var ikke noget der lå i kortene, men så alligevel. Han er rosinen i pølseenden. Han har tre storesøstre, er født i Lyngby, men vokset op tæt på Kalundborg. Hans mor var balletdanser og blev senere designer. Hans far er ingeniør.

– Jeg fik og tiltog mig meget opmærksomhed. Jeg var vist klassens klovn og spillede med i skolekomedierne, hvor jeg altid fik hovedrollerne. Hjemme hængte vi scenetæppe op i stuen, og så blev der spillet forestillinger for hele familien, fortæller den 47-årige skuespiller

Skoletiden var lidt som en leg, og det med at læse lektier var aldrig noget, han fik lært. Som voksen har han savnet, at han ikke voksede op under mere disciplinerede forhold.

– Jeg blev matematisk- musisk student. Det var nok mere et fravalg end et tilvalg, for jeg gad ikke lave lektier. Det er jeg nødt til i dag, for ellers klapper fælden. Det går ikke, hvis man ikke har styr på sine roller, siger Tomas, der dog stadigvæk drømmer om at være lidt mere struktureret i sit privatliv.

– Min far sagde: Det er hårdt at være perfektionist og være fanget i en doven krop. Sådan er det nok lidt med mig, indrømmer han med et grin.

Men i det professionelle liv er meget lidt overladt til tilfældighederne, og han knokler som en hest – dog er han også kendt for at være god til at lave “trylletekster”.

– Det sker meget sjældent, men hvis jeg glemmer teksten, så kan jeg godt selv finde på noget, siger Tomas, der var ude for en episode for nogle uger siden i et af de store sange i Jekyll&Hyde.

– Jeg begyndte på andet vers i en sang og måtte finde på noget andet at synge i stedet. Det er ikke noget, jeg siger med stolthed i stemmen, men det er altså sådan, mit sind virker. Det finder på at afhjælpe i en nødssituation, og heldigvis var der ikke nogen, der opdagede det, siger Tomas, der godt vil indrømme, at man bliver lidt chokeret bagefter.

Mødet med Gud

Selv om han er har blev matematisk-musik student, var han ikke klar over, at hans stemme var så unik. Det var først, da han som udvekslingsstudent i Utah mødte operasangeren David Power, som sagde til ham: “Nice Voice”. Det blev til et skelsættende møde med en lærer, som mente, at han havde evner som solosanger. Men opholdet i Utah blev også skelsættende på det mere åndelige plan.

Som udvekslingsstudent tog han med sin mormonfamilie i kirke hver søndag, men det var først langt senere, at han selv valgte at blive mormon.

– Mine forældre har aldrig prædiket kristne værdier, men de er blevet efterlevet. Jeg lærte, at man ikke må lyve og snyd, at man skal være hjælpsom og ikke dømmende. Der har altid været en stor tolerance i mit barndomshjem – undtagen over for uretfærdighed og indskrænkethed. Uretfærdighed kan i den grad tricke mig – jeg kan på det nærmest ikke finde plads til det i min krop, fastslår Tomas, der seks år efter han kom tilbage fra Utah tog beslutningen om at blive mormon.

– Jeg havde et stort behov for at finde ud af, om Gud var der. Jeg bad “Er du der – bønnen”, og så var der bare hul igennem. Det var som “Beem Me Up Scotty”. Der blev spillet på nogle strenge i mig, og de strenge spiller stadigvæk. Nogen synes, jeg er ret excentrisk og underlig. Men jeg går altså ikke rundt og prædiker min tro. Jeg bestræber mig på at være ordentlig og være en ordentlig kollega, der vil andre det godt. Men jeg er også kun et menneske, der ofte må sige undskyld, fortælle Tomas, der som sin kone, Ane Kofod, og parrets to børn på 12 og ni år kommer i “Jesu Kristi Kirke af Sidste Dags Hellige” hver søndag.

Børnene er den største gave

I 10 år var Tomas og Ane barnløse. Det var hårdt, for dem, da de brændende ønskede sig at blive forældre. Men der skete nærmest et mirakel, da parret var på en arbejdsopgave i USA, for pludselig åbnede der sig en mulighed for at adoptere.

– Anes graviditet var lige gået i vasken efter 5. forøg og vi var dybt ulykkelige. Ane spurgte, om vi ikke skulle gå til et møde i kirken, hvor de talte om adoption. Jeg var ikke så opsat på at gå til mødet, med vi gik alligevel. Under hele mødet stod tårerne lodret ud af øjnene på mig. Det var som om, der blev talt til os. Bagefter gik jeg op til kvinden, der havde afholdt mødet og sagde, at jeg måtte tale til hende, fortæller Tomas.

For kirken var det vigtigt, at børnene kom et godt sted hen, så Tomas og Ane adopterede deres to børn gennem to unge mormonpiger, der ikke ville have en abort. Det var en lang proces – også at få godkendt adoptionerne i Danmark.

– Vi fik Conrad, da han var tre måneder gammel og Laura, da hun var to dage gammel. Ane var med til Lauras fødsel. Det var et mirakel, det føltes som om, at Gud havde sin hånd med i det. Jeg prøver, så vidt det er mig muligt, at give mine børn betingelsesløs kærlighed, fordi det er den måde jeg har fået det på, og jeg prøver at gelejde dem derhen, hvor de selv kan drikke af kilden. Det er bestemt ingen tvang, at de skal være troende, men mit ønske er, at de selv kan stikke snablen ned i den kilde, for den løber aldrig tør for kærlighed, fastslår Tomas bevæget.

Skuespiller Thomas 01 11-16

-Jeg har lavet film i USA. På et tidspunkt skulle de lave en stor film om Jesus, og der havde de søgt vidt og bredt, og de kunne ikke finde ham, der skulle spille Jesus. Ad omveje kom jeg til en screentest og så fik jeg rollen. Det var en Oscarbelønnet instruktør, så det var noget af en ilddåb, og den dag i dag, bliver jeg kendt på gaden i USA for den film. Foto: Kaj Bonne

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter