Søndag 24. september 2017
Der blev arbejdet koncentreret på formerne. Foto: Wojciech Laskowski
Kreativ matematik på Brønshøj Skole
På Brønshøj Skole havde 7. årgang for nylig besøg af kunstner Wojciech Laskowski, der viste eleverne, hvordan man kan forbinde matematikken med kunst.
Skrevet af Dorthe Brandborg - 7. marts 2016, 21:53:32

I sidste uge var der fernisering på elevernes værker, hvor de fik mulighed for at vise forældrene, hvad de havde fordybet sig i. Det blev til et fælles værk sammensat af moduler. Hver 7. klasse kan nu fremover fryde sig over kunstværkerne i deres klasselokaler, og når Brønshøj Skole står færdig efter udbygningen, vil værkerne finde en ny plads. den tid, at give det nyt liv. Eleverne er glade for, på den måde at blive ’foreviget’ på skolens væge.

-Det var et lidt specielt projekt, da det var et tværfagligt forløb med matematik og billedkunst. Det er ikke en kobling man tit ser, siger billedkunstlærer Henriette Breinholt Jørgensen fra Brønshøj Skole

Wojciech Laskowski tog afsæt i inspiration fra konkret kunst fra bl.a 60’erne og kunstnerens Mondrians arbejde. Eleverne skulle derudover tage afsæt i matematikkens verden og ud fra begreber som fibonacci, det gyldne snit og areal, lave et relief. Det blev til et stramt udtryk, som holdt sig til matematikkens regler og udfordrede eleverne, ved at de skulle holde sig inden for rammerne. Eleverne skulle udtrykke sig på en anden måde, end det man for det meste forbinder med kunst, som mere frit og med udgangspunkt i følelser.

Praktisk-æstetiske projekter

Et sådan projekt er vigtigt for Brønshøj Skole, som gerne vil skabe en praktisk-æstetisk rød tråd gennem hele skoleforløbet. Når eleverne får lov at mærke begreberne på egen krop, opstår der gerne en forståelse for hvordan fagene spiller sammen og det innovative og kreative for lov at vokse. Det gør eleverne selvstændige og problemløsende. Det ruster eleverne til projektopgaven i 9. klasse, hvor der også lægges vægt på et produkt. Sådanne projekter skaber en større sammenhæng mellem fagene og den verden eleverne møder, når skolen engang er slut for dem, fortæller Henriette Breinholt Jørgensen.

brønshøj skole1

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter