Tirsdag 24. oktober 2017
Nu skal Brønshøjs hurtigste firma findes
Moseløbet løbes 29. maj på to distancer med start og mål på Brønshøj Torv
Skrevet af Jan Løfberg - 7. marts 2016, 22:33:19

Så nærmer tiden sig for årets hyggeligste motionsløb i Brønshøj: Moseløbet 2016. Afviklingen af traditionsløbet finder sted søndag 29. maj kl. 12 – med start og mål på det lille torv foran Brønshøj Kirke. Her vil familie, venner og bekendte endnu en gang samles til et motionsløb for alle fra børnehaveklassealderen og opefter. Pladsen på torvet åbnes allerede fra kl. 10, hvor løbenumre uddeles.

Du kan tilmelde dig to distancer: 5 km eller 10,4 km. Prisen er 170 kroner for voksne og 85 kroner for børn mellem seks og 17 år. Men melder du dig før 1. april får du rabat på en 50 kr. for voksne og 30 kr. for børn.

Goodybags til 300 løbere

– Vi har igen i år et samarbejde med den lokale handelsforening HBH, og del laver goodybags til mindst 300 løbere. Endvidere har vi nu åbnet for, at bydelens virksomheder kan kæmpe om titlen “Brønshøjs hurtigste firma”. En firmapakke til 6 løbere koster kun 1.950 kroner, og vi håber meget at firmaerne vil udfordre hinanden på en sund og hyggelig måde, siger en af arrangørerne Kenneth Binau fra Binau Låse & Sikring.

I firmapakken er der løbenumre, løbetrøjer, sandwich og kildevand for seks løbere.

Fire lokale ildsjæle står bag Moseløbet, der bare “skal løbe rundt”, som de siger.

Du kan læse meget mere om Moseløbet på

www.moseloebet.dk

5 km ruten

Start på det lille torv foran Brønshøj Kirke og ned ad Brønshøj Kirkevej. Efter Pilesvinget er det ind i Utterslev Mose, langs Hareskovvejen ud til Ruten og tilbage ad stierne ved Åkandevej. Tilbage ad Pilesvinget og op ad Brønshøj Kirkevej med en rigtig sej afslutning op af den stejle stigning mod målet ved kirken.

10,4 km ruten

Også start det lille torv foran Brønshøj Kirke og ned ad Brønshøj Kirkevej. Efter Pilesvinget er det ind i Utterslev Mose, under tunnellen (der er ca. 20 trapper) og langs med Mosesvinget over til Horsebakken og Grønnemose Alle. Horsebakken krydses igen over til tunnellen og videre langs Hareskovvejen ud til Ruten og tilbage ad stierne ved Åkandevej og herfra samme afslutning som 5 km-ruten.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter