Fredag 22. september 2017
Sur start for fodboldhold
Union, Husum og Stefan kom tilbage på sporet, men Fix tabte begge kampe
Skrevet af Af Jan Løfberg - 29. marts 2016, 10:37:50

Serierne under divisionerne startede skærtorsdag. Og første kamp i forårssæonen havde bydelens hold helst været foruden. Boldklubben Union, Husum Boldklub, Boldklubben Fix og Boldklubben Stefan tabte alle.

Union, der kæmper for at blive i Københavnsserien, tabte til et af rækkens bedste hold Skovshoved IF med 0-2. Bedre blev det påskemandag, da man besejrede KB med 3-2. Union er stadig placeret under stregen på 12. pladsen, men holdet er nu blot fem point fra en solid 8. plads, så der er lagt op til en spændende bundstrid i løbet af foråret.

Husum Boldklub, der havde et forrygende efterår med 11 sejre, en enkelt uafgjort og blot en enkelt tabt kamp i serie 1, kom skuffende fra start i Husumparken, hvor det blev til et nederlag på 0-3 til Østerbro IF. Efter sejr påskemandag på udebane over Føroyar med 3-2 indtager Husum stadig førstepladsen, men Tårnby FF er nu kun et enkelt point efter.

I samme række har Fix lidt to nederlag. Først 0-3 på udebane mod Tårnby FF og derefter på hjemmebane med 2-3 mod Heimdal. Sidstnævnte klub scorede blot syv mål i efteråret, så noget må der være sket på Nørrebro-holdet.

I serie 2 tabte Stefan først med 1-3 til Valby Boldklub, men med 3-0 over CBS Sport fastholder Stefan tredjepladsen. De to bedste klubber rykker op i serie 1.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter