Lørdag 23. september 2017
Årets Gulvmand kommer fra Mørkhøj
Morten Pate fra Pates gulve fik den flotte hæder ved stort show i København
Skrevet af Jan Løfberg - 11. april 2016, 21:18:47

Det er ikke for meget sagt, at Morten Pate var helt rundt på gulvet i onsdags i Cirkusbygningen. Men den var god nok. Han blev kaldt op på scenen for at modtage sejrstrofæet for Årets Guldmand 2016 i forbindelse med Award Showet Årets Håndværker. Bubber var konferencier, og der samtlige 1.040 pladser var besat, mens 250 andre stod på venteliste.

Morten Pate havde sin kone Abby, forældre, svigerforældre og ansatte med ved bordet til showet i Wallmans. Og det kunne klappe begejstret, da Pates gulve blev afsløret som vinderen.

– Jeg var også nomineret sidste år, så jeg var meget spændt. Og i år lykkedes det så. Men jeg vil ikke hvile på laurbærerne, den skal have for fulde gardiner. For min ambition er hele tiden at blive bedre, og jeg ved udmærket, at der med denne udmærkelse stilles endnu større krav til mig og mine folk, siger Morten Pate.

Morten Pate årets gulvmand

Årets Gulvmand 2016 – Morten Pate fra Pates gulve på Lillegårds Allé i Mørkhøj. Foto: Kaj Bonne.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter