Annonce
Havedag i byhaven på EnergiCenter Voldparken
Drivhus-02-12-16.jpg
Byhaven ved EnergiCenter Voldparken er parat til at blive et nyt samlingssted i bydelen med bl.a. halmballer, bageovn, drivhus - og en hønsegård. Foto: Kaj Bonne
På lørdag kommer byhaven bogstavlig talt til at summe af liv. Der bliver aktiviteter for voksne og børn og alle med grønne fingre fra kl. 10 - 14

Der skal plantes spirer i de 210 halmballer, som er opstillet på grunden, hvor den gamle pedelbolig lå, og der skal etableres et insekthotel, og udekøkkenet indvies med lækker pizza, suppe og friskpresset juice fra Husum. Brønshøj-Husum Lokaludvalg arrangerer en tur på volden, hvor deltagerne under professionel guidning samler spiselige urter, som ender i suppegryden og på pizzaen.

Grønsager i halmballer

Halmballer er et nyt syn i Husum og i København. Og at man kan dyrkes grønsager og urter i dem er også nyt for mange. EnergiCenter Voldparken har valgt halmballer af tre årsager: halmballerne er billige, de komposterer af sig selv og de passer godt til havens midlertidige karakter. Til at hjælpe med at indføre dyrkningsmetoden, har EnergiCenter Voldparken hyret firmaet Bioark, som er specialiseret i dyrkningsmetoder i byen.

Haven er åben for alle

Byhaven er for alle og trækker på ressourcerne fra EnergiCenter Voldparken, Det Økologiske Folkekøkken, lokalområdets frivillige og Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Det Økologiske Folkekøkken passer til hverdag haven og urter og grønsager supplement til Det Økologiske Folkekøkkens aktiviteter. Efter fyraften, i weekender og ferier er det så de frivillige som tager over. Som belønning kan de frivillige høste urter og grønsager. – I byhaven dyrkes også det lokale fællesskab, siger Forretningsfører Carsten Jacobsen. – Vi dyrker og høster sammen og får en masse gode oplevelser med fødevarer fra jord til bord.

– Alle er velkommen i haven. Vi håber, at det bliver et grønt åndehul, hvor børn og ældre kan have en hyggelig stund i grønne omgivelser. Udekøkkenet kan bookes på linje med lokalerne på EnergiCenter Voldparken. Jo mere liv der kommer i haven, jo gladere bliver vi alle sammen, siger forretningsfører Carsten Jacobsen.

Fra byhave til Naturcenter

– For Brønshøj-Husum Lokaludvalg er byhaven et vigtigt første skridt i etableringen af Naturbyen, som er det bynaturcenter Lokaludvalget arbejder for at få etableret i området. Byhaven giver et levende og konkret eksempel på nogle af de tilbud som Naturbyen skal byde på. Frem mod at finansieringen til Naturbyen falder på plads fortsætter Lokaludvalget og EnergiCenteret med at udbygge byhaven og til havedagen bliver der også bygget et flot insekthotel, udtaler miljømedarbejder Jens Christian Elle fra Lokaludvalgets sekretariat.

Fra Havedagen sidste år i Voldparken. Alle kan være med.              Foto: ECV

Fra Havedagen sidste år i Voldparken. Alle kan være med. Foto: ECV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top