Mandag 29. maj 2017
Man skal have tålmodighed
Blomsterbutikken Esila ser frem til flere kunder
Skrevet af Dorthe Brandborg - 25. april 2016, 20:32:21

Det er tidlig morgen. Blomsterhandler Bilal Coban er i fuld gang med at binde buketter og stille sine varer ud foran sin blomsterbutik Esila på Frederikssundsvej 166. Bilal åbnede sin butik i september og er så småt ved at skabe fodfæste i bydelen.

-Det tager tid, og man skal have tålmodighed. Folk skal finde ud af, at jeg ligger her. Før drev jeg blomsterbutik i Mørkhøj i 15 år, men da lokalerne skulle rives ned, fandt jeg i stedet ud af, at jeg gerne ville til Brønshøj, fortæller Bilal. Oprindelig er han fra Tyrkiet og rejste til Danmark i 1974, hvor han begyndte at arbejde i industrien. Men Bilal drømte altid om at blive selvstændig.

– Jeg startede med en frugt og grønt butik i Brøndby, men jeg kunne mærke, at jeg var mere interesseret i blomster. Jeg er selvlært, men bruger min fantasi og kigger på hvordan andre gør det. En ting der er meget vigtig for mig er, at farverne passer sammen og at blomsterne altid er friske, fortæller den sympatiske Bilal. Nu hvor “Blomsterhytten” ved Brønshøj Kirke er lukket, så kan Bilal godt mærke, at han har fået flere kunder – og flere faste kunder.

-Mange tror ikke, at jeg kan lave kranse, bårebuketter og kistepynt, fordi jeg er muslim. Men det er faktisk den slags arrangementer, som jeg har fået mest ros for. Jeg oplever også nu, hvor muslimerne har fået deres egen gravplads, at de har taget den danske skik til sig og også sætter blomster på deres afdødes grave, fortæller Bilal.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter