Torsdag 29. juni 2017
-Vi er medlemmer af Danske Ølentusiaster, men der mangler stadigvæk at komme en afdeling i Brønshøj, fortæller svigerdatter og svigerfar, der nyder et glas godt øl på Staalvand. Foto: Kaj Bonne
Øllet blev deres skæbne
Trine mødte sin mand Niels og kommende svigerfar Ole på øl-festivallen for snart ti år siden. Det blev ikke kun til kærlighed på privatfronten. Det blev også en hel speciel kærlighed for de gyldne dråber.
Skrevet af Dorthe Brandborg - 25. april 2016, 22:07:08

Hos familien Nilsson og Jacobsen i Brønshøj bliver der både talt og smagt meget forskellig øl. Især bliver der talt øl, når den årlige øl-festival nærmer sig. Trine Nilsson, hendes mand Niels Jacobsen og svigerfar Ole Jacobsen er nemlig vanen tro at finde blandt frivillige ildsjæle, og det er de også i år, når afholdes der øl-festival i Lokomotivværkstedet på Vesterbro fra den 19-21 maj.

-Jeg tager gerne ferie hele ugen optil, fortæller Ole Jacobsen, der som sin svigerdatter og søn også er medlem af Danske Ølentusiaster.

-Det har udviklet sig til at være en familieting. I starten var det vinsmagning jeg interesserede mig for, men så gik jeg over til at special øl, fortæller Trine, der har størst kærlighed til belgisk øl men også til den øl, som svigerfar brygger.

Ole Jacobsen har nemlig købt sig et lille bryganlæg, som han har stående i en brusekabine i kælderen.

-Jeg har lige brygget 20 liter og jeg må indrømme, at den smager rigtig fin, forsikrer Ole, der bryggede sin sidste øl med blåbær. Og den pensionerede lufthavns-teknikker er heller ikke bange for at kaste sig ud i flere smage. Næste gang bliver det måske brændenældeblade eller andre gode ting fra haven.

Øl på lager

-Jeg er ikke sådan en type, der skal have en kold øl, når jeg går i haven. Det er slet ikke den måde, jeg drikker øl på. Øl er for mig en nydelse, den skal jeg sidde og hygge mig med. Man kan godt have øl liggende i flere år. Lige nu drikker jeg af en øl fra Amager Bryghus, der blev brygget tilbage i 2007. Men jeg vil ikke råde nogen til at lade en øl ligge i 30 år – det vil helt sikkert ikke smage godt, forsikrer Ole, der har et pænt lager af øl liggende.

Trine har det samme syn på øl, som sin svigerfar. Hun og Niels har over 100 flasker stående derhjemme, og der bliver højst drukket øl et par gange om ugen. Fælles for familien er, at de er nydere af øl og at de altid skal have øl med hjem, når de er ude at rejse.

-Vores to børn kan godt lide lugten af øl. De spørger nogle gange om de må lugte skummet og smage med tungen, fortæller Trine, der bestemt ikke kan lide al slags øl.

-Den værste øl jeg har smagt, er skibsøl. Den kan jeg ikke fordrage, da den smager af tjære og tang, fortæller Trine, der håber at få mulighed for at smage på øllet, selvom hun får travlt med at svinge karkluden ved Øl-festivalen.

 

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter