Annonce
Om Brønshøjs top
Som et lille supplement til jeres artikel “Langt højere bjerge” den 12. april, kan jeg tilføje, at jeg for mange år siden læste, sandsynligvis i samme avis, at den svenske konge Karl X Gustav tøjrede sin hest til en tjørn i baghaven til Sparreholmsvej 37, da det var højeste punkt i Brønshøj, når kongen red […]

Som et lille supplement til jeres artikel “Langt højere bjerge” den 12. april, kan jeg tilføje, at jeg for mange år siden læste, sandsynligvis i samme avis, at den svenske konge Karl X Gustav tøjrede sin hest til en tjørn i baghaven til Sparreholmsvej 37, da det var højeste punkt i Brønshøj, når kongen red ud af lejren for at se ind over København i 1658-59. Dengang kunne man også læse, at tjørnen står i haven endnu.

Den historie har jeg fortalt til mange. Nu skal jeg ikke gøre mig klog på, hvor højdepunktet helt præcis er. Med alle de moderne måleinstrumenter, der findes, har man sikkert fundet det rigtige højdepunkt på Svend Gønges Vej 4. På Krak kan jeg se haverne Svend Gønges Vej 7 og 9 grænser op til haven på Sparresholmvej 37.

Ja, nu kan jeg udvide historien lidt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top