Til kamp mod ensomhed
Den 7. april starter Røde Kors Hovedstaden en kampagne for Besøgstjenesten

Besøgstjenesten arbejder for at afhjælpe ensomhed ved at formidle kontakt mellem besøgsvenner og besøgsmodtagere. På Besøgskoppen er der påtrykt uddrag af livshistorier fortalt af tre besøgsmodtagere. Vi håber, at historierne vil inspirere flere til at besøge hinanden, så vi sammen kan være med til at afhjælpe ensomhed.

Over 45 caféer og kantiner i København støtter op om kampagnen ved at bruge Besøgskoppen fra den 7. april. Gæster og medarbejdere får dermed et uddrag af Flemming, Lotte og Ernsts livshistorier, og får at vide, at der stadig er mange derude, som savner nogen at dele deres historier med.

I den første uge af kampagnen sætter Røde Kors Hovedstaden pop-up events op i København. Her sidder to personer pludselig i en dagligstue på pladser og torve og agerer besøgsvenner. Her kan forbipasserende stoppe op og høre mere om Besøgskoppen. Pop-up events finder sted torsdag den 7. april KL. 13.30-14.30 på Brønshøj Torv og kl 15.00-15.00 på Husum Torv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top