Annonce
Træer udskiftes på Frederikssundsvej
I april fælder Teknik- og Miljøforvaltningen nitten træer langs Frederikssundsvej.

I april fælder Teknik- og Miljøforvaltningen nitten træer langs Frederikssundsvej. De berørte træer markeres med et skilt inden fældningen. Det er nødvendigt at fælde træerne for at skabe bedre forhold for gående, busser og cykler. Københavns Kommune har derfor valgt at fælde træer nær følgende sidegader på Frederikssundsvej; Peter Ipsens Allé, Veksøvej, Astrupvej, Åkandevej og Korsager Allé. Der vil blive plantet træer i nye plantehuller med gode vækstforhold, så de kan holde mange år ud i fremtiden. Placeringen af de nye træer er valgt ud fra hensyn til vækst- og pladsforhold, samt en trafikal vurdering. Derfor vil de nye træer ikke alle blive plantet de samme steder, som der fældes. Hele anlægsarbejdet på Frederikssundsvej forventes afsluttet november 2016.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top