Annonce
9. c i frivilligpraktik
Oscar.jpg
Oscar fra 9. c på Brønshøj Skole prøvede at arbejde som frivillig i Folkekøkkenet på EnergiCenter Voldparken. Foto: Mads Faber
9. c fra Brønshøj Skole har i løbet af foråret været i praktik som frivillige i Det Økologiske Folkekøkken på EnergiCenter Voldparken.

– Det var en super oplevelse og eleverne har snakket meget om ’’det at være frivillig’’ i klassen. De havde en positiv oplevelse og det har styrket fællesskabet, siger klasselærer Kristinna Kragelund. – Jeg synes det er fantastisk, at eleverne viser, at de vil være gode medborgere i et demokratisk samfund – og at de gerne vil give en frivillig hånd i lokalsamfundet, tilføjer hun.

Lysten til frivilligt arbejde kom fra eleverne selv, som en del af den understøttende undervisning, der er indført med den nye folkeskolereform. – Jeg har lært, at man ikke behøver at få penge for at gøre noget for andre. Det bringer glæde at være her. Jeg overvejer også at prøve at være frivillig i Røde Kors, siger Jasmin fra 9 C.

Samarbejdet er kommet i stand med Frivilligcentret på EnergiCenter Voldparken, som bl.a. formidler frivillige til aktiviteter i lokalområdet og støtter frivillige aktiviteter som Det Økologiske Folkekøkken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top