Annonce
FIX U10 mødte de største
Fixdrenge.jpg
FIX-drengene sammen med vinderen af sølvrunden, Liverpool FC og nr. 3, De Graafschap. Foto: Privat.
Fik en flot 4. plads i stor turnering i Tyskland

FIXs talentfulde U10 drenge var et smut i Tyskland til Pfingst Cup i Düsseldorf. En af de største og meste prestige fyldte turneringer i Europa med 120 deltagende U10 hold fra bl.a. Chelsea, Liverpool, Juventus, Bayern München, Deportivo La Coruna, Lokomotiv Moskva og KFJ Seoul fra Sydkorea.

FIX spillede en række flotte kampe på førstedagen og slog bl.a. Brighton Hove & Albion. Om søndagen blev det til et 0-3 nederlag til FC Liverpool, men efter en sejr på 2-1 over Fortuna Köln, yderligere en sejr og en uafgjort, opnåede FIX en andenplads i sølvpuljen og var klar til kvartfinalen.

Her blev FC Bratislava med 3-2 i straffesparkskonkurrence efter den orninære kamp endte målløs. I semifinalen var Bundesligaklubben Bayer 04 Leverkusen for stærke, og de vandt med 2-0. Men FIX-drengene var sikret pokaler, også selv om det i kampen om 3.-4. pladsen endte med et 0-1 nederlag til De Graafschap fra Holland.

Alt i alt en fantastisk weekend. Drenge og forældre skal nu i gang med at finde sponsorer, så ønsket om flere internationale stævner kan blive opfyldt.

BK FIX U10 består af følgende spillere: Anas Dahmani, Frederik Høstrup, Theo Kabell, Oskar Korsholm, Letroy Swary, Nimbus Brammer Jacobsen, Emil Møller-Jørgensen, Mads “Messi” Iversen, Bertram Klubien, David Vinther Andersen, Magnus Cumings og Kai Tscherning.

Trænerteamet består af cheftrænerne Bjørn Klubien og Christian “Drillo” Holst Ebert samt de to assistenter Lars Korsholm og Thor Brammer Jacobsen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top