Annonce
Føtex i Husum centrum for lokal landsindsamling
Det bliver et særdeles velkendt sted, der bliver omdrejningspunktet i Brønshøj-Husum, når Læger uden Grænsers første landsindsamling finder sted søndag den 29. maj

Læger uden Grænser har nemlig indgået aftale med Føtex. Det vil sige, at de frivillige indsamlere mødes i varehuset på Frederikssundsvej i Husum – i mødelokalet på 1. sal – hvor de får indsamlingsbøsse med mere udleveret fra kl. 10.00.

D et er naturligvis også Føtex, de vender tilbage til med forhåbentlig fyldte indsamlingsbøsser.

-Vi er rigtigt glade for det generelle samarbejde, som Føtex har indgået med Læger uden Grænser. Hertil kommer, at aftalen udmønter sig lokalt, så vi kan hjælpe til med gode rammer for indsamlingen her i Brønshøj-Husum,” siger varehuschef Morten Nyholm, Føtex Husum.

Han tilføjer, at der på indsamlingsdagen vil være opstillet indsamlingsbøsser ved kasserne, så kunderne får nem mulighed for at give et bidrag.

Der mangler fortsat indsamlere i Brønshøj/Husum.

-Man kan tilmelde sig som indsamler ved at gå ind på www.msf.dk. Her er der mulighed for at vælge sin egen rute i lokalområdet, siger Morten Bøcker, der er indsamlingsleder i Brønshøj/Husum.

Der er også en anden mulighed, som er lige så god. Det er at møde op i Føtex søndag kl. 10. Så får man udleveret et kort med en rute og en indsamlingsbøsse og er klar til at være “læge for en dag”.

For indsamlerne vil der være forplejning både før og efter indsamlingen i Føtex’ mødelokale på 1. sal, som er stillet til rådighed for landsindsamlingen. Føtex er sponsor for forplejningen.

morten nyholm

Varehuschef Morten Nyholm, Føtex Husum, glæder sig over at lægge lokaler til Læger uden Grænsers første
landsindsamling søndag den 29. maj. Foto: Privat

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top