Annonce
Jeg mærker Guds kraft
lotte-Arnsbjerg-artikel.jpg
Prædikerens bog fra Gammel Testamente har givet inspiration til nye tekster om det at være menneske. Teksterne er i dette projekt blevet til sange med musik, og fungerer som tekster til fordybelse og andagt. De er moderne bønner, som inviterer til indsigt og sjælefred. Ind imellem musikken og nogengange under, fremføres den gamle originale tekst af skuespiller Baard Owe. Foto: Privat
De fleste kender nok skuespiller Lotte Arnsbjerg som præsten i "Strisser på Samsø". Men det er ikke kun i tv-serien, at Guds kraft har betydet noget for den 50-årige Brønshøj-kvinde

Den 28 maj kl. 17 kan man opleve Lotte Arnsbjerg i Bellahøj Kirke (midlertidige lokaler på Tomsgårdsvej 19) med sine egne sange, som er lavet over inspiration af Prædikerens bog.

-Siden jeg var to år gammel, har jeg været på en spirituel vandring. Jeg kunne godt føle mig ensom som lille, men jeg havde hele tiden en stærk følelse af, at der blev kommunikeret til mig fra et højere sted, fortæller Lotte, der for alvor stiftede bekendtskab med Salmernes bog og Prædikerens bog, da hun sad ved sin fars dødsleje i 2001.

-Min far var syg af kræft i tre år og var rigtig bange for at dø og slippe taget på familien. Vi kunne ikke tale om døden, så jeg læste i stedet op for ham fra Salmernes bog om Gud, der kan forvandle mørke til lys og er med os over alt – også i døden. Den oplæsning fik min far til at slippe angsten og han døde fredfyldt, siger Lotte.

Oplevelsen gjordet et kæmpe indtryk på Lotte, og sammen med sin eksmand lavede hun musik til Salmernes bog. Det blev til 12 salmer på en cd og 80 koncerter rundt omkring i landet. Og i dag har hun så lavet musik og tekst til Prædikerens bog – en musikpoetisk inspiration, der består af 12 musikalske værker inspireret af de 12 kapitler i Prædikerens Bog, det Gamle Testamente. Musikken er skabt af Lotte og Torben Egeris godt hjulpet på vej af deres faste live-band.

I dag er jeg præst, men på min egen måde. Jeg vil gerne fortæller historien om kærlighed. Og teksten i Prædikerens bog er meget moderne. Den handler blandt andet om, at vi skal nyde det liv, vi er blevet givet og ikke stresse. Jeg mistede min mor i sidste uge og i lørdags begravede vi hende. Jeg var tilstede med hende i nuet den sidste tid, og jeg føler, hun er med mig – også selvom hun ikke er her fysisk. Det er en kæmpe styrke i sorgen, fastslår Lotte Arnsbjerg.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top