Annonce
Krible Krable flytter ind på legepladsen
krible-krable-1.jpg
Her er et af børnene i gang med at sætte planter, som skal tiltrække insekter. Foto: Børnehaven Voldparken
Børnene i Børnehaven Voldparken skal undersøge insekter

Det summer af liv på legepladsen i Børnehaven Voldparken, hvor børn og voksne i fællesskab er i gang med at etablere en flot 10 kvadratmeter stor Krible Krable mini-biotop. Mini-biotopen skal via insekttillokkende planter tiltrække flere spændende insekter til institutionens legeplads og gøre det nemmere for børnene at iagttage og undersøge mylderet af smådyrene lige uden for institutionens dør.

Børnehaven Voldparken er blandt en af de heldige daginstitutioner, der er kommet i betragtning til en Krible Krable mini-biotop. I maj 2016 bliver der på landsplan etableret 950 kvadratmeter insekttillokkende Krible Krable mini-biotoper i 47 udvalgte daginstitutioner. Mini-biotoperne består af 10 specielt udvalgte planter, der har en særlig god evne til at tiltrække insekter. Tanken bag mini-biotoperne er at skabe mere smådyrsliv på legepladsen, således at det i hverdagen bliver lettere for både børn og voksne at undersøge og iagttage smådyrenes forunderlige liv i den helt nære natur. Krible Krable mini-biotoperne etableres som et led i Naturvejlederforeningens Krible Krable projekt med økonomisk støtte fra Nordea-fonden og Friluftsrådet. Planterne blev leveret den 10. maj af Urban Green og blev sammen med Gilberto Carvalho de Miranda, der er den praktiske mand bag projektet.

-Målet med Krible Krable er at få fleste mulige børn og voksne ud i den nære natur for at opdage og udforske, undersøge og eksperimentere, lege og lære. Gerne ved at børnene bruger hele kroppen, får aktiveret alle sanserne og ved at de pædagogiske læreplanstemaer inddrages aktivt og bevidst, fortæller Gilberto

Ud over etableringen af Krible Krable mini-biotopen arbejder vi i Børnehaven Voldparken med Krible Krable temaer, blandt andet skal børnene den 2. juni deltage i Metamorfose Workshop. Metamorfose Workshop er en aktiv undervisnings-workshop, der inddrager børn i alderen 3-8 år, i et forunderligt univers, i smådyrenes rige. Undervisnings-workshoppen har både naturfaglige og musikalske læringsmål. I workshoppen tages børnene med på en pulserende musikalsk eventyrrejse, som udspiller sig nede i græsset mellem alle smådyr, der krible og krabler under vores fødder. Børnene er gennem hele workshoppen aktive medspillere; de lærer de rytmer, sange og bevægelser, der hører til METAMORFOSE-fortællingen. Børnene opnår gennem fortælling, musik, krop og bevægelse, en indsigt i smådyrenes forunderlige forvandlingsprocesser.

– Vi afslutter kriblekrable-måneden med en Krible-Krable fest i salen onsdag den 1. juni kl. 10. Her vil vi se insekterne under mikroskop, små hjemmelavede film om vores dyr og de rigtig seje børn skal måske smage på et insekt, fortæller Gilberto Carvalho de Miranda.

Krible Krable er et landsdækkende projekt, der ruller over landet i maj måned hvert år. Projektets mål er at få endnu flere børn og voksne ud i den nære natur for at opdage, undersøge, lege og lære om alle de spændende smådyr, der bor lige ude foran døren. Krible Krable henvender sig til børn i alderen 0-7 år.

Mere end 280 daginstitutioner landet over har allerede tilmeldt sig som Krible Krable institution og arbejder i maj måned med Krible Krable som tema. Sidste år deltog mere end 20.000 børn og voksne i Krible Krable projektet, og Naturvejlederforeningen håber i år at få endnu flere deltagere. Dygtige naturvejledere landet over bakker op om Krible Krable måneden og tilbyder bl.a. Krible Krable arrangementer for daginstitutioner og børnefamilier, samt kurser og workshops for pædagoger.

Selve Krible Krable universet er udviklet i samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang. DR Ramasjang viser Krible Krable tv i uge 21.

Nordea-fonden støtter Naturvejlederforeningens arbejde med Krible Krable projektet.

- Børnenes inspireres til at arbejde med natur og naturvidenskab gennem ”hands on” erfaringer og legende læring, fortæller Gilberto. Foto. Privat

– Børnenes inspireres til at arbejde med natur og naturvidenskab gennem ”hands on” erfaringer og legende læring, fortæller Gilberto. Foto. Privat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top