Annonce
Lutter pinsesejre
Alle bydelens fodboldhold sejrede i pinsen I pinsen var Boldklubben Union, Husum Boldklub og Boldklubben Stefan i aktion. Og det blev til tre sejre, og dermed fulgte bydelens serieklubber i hælene på 2. divisionsholdet Brønshøj, der også vandt. Union har fået sat turbo på i københavnsserien. Pinselørdag blev Boldklubben Frems 2. hold besejret med 2-0 på udebane. Unions mål blev scoret […]

I pinsen var Boldklubben Union, Husum Boldklub og Boldklubben Stefan i aktion. Og det blev til tre sejre, og dermed fulgte bydelens serieklubber i hælene på 2. divisionsholdet Brønshøj, der også vandt.

Union har fået sat turbo på i københavnsserien. Pinselørdag blev Boldklubben Frems 2. hold besejret med 2-0 på udebane. Unions mål blev scoret af Serdal Zulfer og Michal Sadlo. Union har ikke tabt i de seneste seks kampe, men det bliver vanskeligt, når Union på sin midlertidige hjemmebane – kunstgræsset i Vanløse Idrætspark – tager imod førerholdet Fremad Valby på lørdag kl. 13.

I serie 1 har Husum Boldklub godt gang i målscoringen i øjeblikket. I fredags blev det 5-0 ude over VLI på Frederiksberg, og da Husums værste konkurrent Tårnby FF tabte hjemme med 3-4 til Boldklubben Rødovre, så er Husums forspring på fire point, når netop Tårnby FF kommer på besøg til et vaskeægte topbrag på fredag kl. 18.30 i Husumparken. En sejr til Husum garanterer endnu ikke oprykning, fordi Dragør på tredjepladsen har vundet seks kampe i træk. Husum har i øjeblikket otte points forspring til Dragør med fem kampe igen.

I serie 2 havde Stefan også gang i målscoringen på Rådvadsvej, hvor gæsterne fra Culpa løb ind i en sæk på 6-1.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top