Torsdag 19. oktober 2017
Foto: Pressefoto
Balletten flytter til Grøndalscenteret
De sidste syv år har Ballet-Teatret’s Elevskole haft til huse i Dansehallerne ved Carlsberg, men i oktober 2014 fik balletskolen at vide, at Dansehallerne skulle rømmes i slutningen af december 2016.
Skrevet af Dorthe Brandborg - 13. juni 2016, 21:51:37

Efter et møde den 30. september 2015 stod det klart at det stadig ikke var noget nyt hus i sigte og indehaver af balletskolen, Sarah Marris Michaelsen, besluttede sig for at selv, at finde nogen nye lokaler. Det bliver nu i Grøndalscenteret og i “Store Holdsal” i foyeren.

Her får balleteleverne god plads til at træne og til at øve til deres kommende juleforestilling, Coppélia på St. Carl i Dansehallerne, samt til Store Balletskoledag på Det Kongelige Teaters Gamle Scene til marts. Et stort højdepunkt for alle skolens elever er årsafslutningen, hvor alle elever viser hvad de har lært, samt smagsprøver fra de forestillinger, der har været opført i årets løb. I foråret holdes hvert år koregrafisk konkurrence, hvor eleverne viser egen dans for dagens dommere og fremmødte. De seneste år har flere af eleverne endvidere deltaget i forestilling i Tivolis balletskoledag.

Flere af de nuværende elever har tilmeldt sig den nye sæson, men balletskolen ser frem til at tage i møde nye nogle elever fra Brønshøj, Vanløse og Nordvest. BTE tilbyder 11 forskellige hold at vælge i mellem; fra Miniput som er for de 3 årige op til Aspirant Hold som er for de store piger fra 15 år.

Balletskolens mål er at undervise folk til at danse hele livet og tilbyder også Blød Ballet for voksne, både nybegyndere og for dem, der har taget en pause og vil gerne danse igen.

Undervisning bliver varetaget af Sarah Marris Michaelsen, som har over 30 års erfaring og som var tidligere ansat som balletlærer på Det Kongelige Teaters Balletskole. Om lørdagen er hun assistereret af to assistenter, så alle de små børn kan få en hjælpende hånd og ingen bliver overset. Se nærmere på www.balletteatret.dk

 

Print artikel Print artikel
En kommentar til “Balletten flytter til Grøndalscenteret
  1. Fadua Laroussi skrev:

    Hej jeg har en 6 årig datter der gerne vil gå til ballet, er det muligt med en prøvetime?? Vi bor i Brønshøj. Mvh Sukainas mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter