Onsdag 26. juli 2017
Huset på Brønshøjholms Allé 40, hvor man lagde grundstenen den 1. marts 1899, og hvor man på dato hundrede år efter afslørede en mindeplade (mellem de to vinduer) under fakkeltog og anden festivitas. Foto: KV
Da arbejderne kom til Brønshøj (4)
Den demografiske udvikling i Danmark det seneste par hundrede år kan bedst beskrives som en vandring fra land til by. Landbruget var under stigende motorisering og rationalisering og krævede derfor færre hænder. Da den voksende industri i byerne, især København, samtidig kaldte på mere og mere arbejdskraft, var det naturligt, at raske unge mennesker søgte ind til byen.
Skrevet af Kaare Vissing - 13. juni 2016, 20:47:49

Den demografiske udvikling i Danmark det seneste par hundrede år kan bedst beskrives som en vandring fra land til by. Landbruget var under stigende motorisering og rationalisering og krævede derfor færre hænder. Da den voksende industri i byerne, især København, samtidig kaldte på mere og mere arbejdskraft, var det naturligt, at raske unge mennesker søgte ind til byen.

Med Byggeforeningen Enigheden, der blev stiftet i juli 1897, gik det paradoksalt nok den anden vej, idet dennes 100 arbejderfamilier i årene omkring 1900 søgte fra de usunde boligforhold på Nørrebro og Vesterbro ud til den friske luft i bondelandet Brønshøj.

Det prisværdige projekt blev ikke realiseret uden begyndervanskeligheder. Først og fremmest kneb det med finansieringen – de 2 kr. og siden endda kun 1 kr., som hvert medlem indbetalte om ugen, forslog som en skrædder i sit ultimativt varmeste værksted. Med en meget smuk skrivelse forsøgte foreningen sig endda desperat hos den stenrige brygger Carl Jakobsen, som imidlertid undskyldte sig med, at “den nye ølskat havde lagt stærkt beslag på bryggeriets kapital”!

Heldigvis kunne arbejderbevægelsen tælle flere og flere betydningsfulde folk, hvoraf især borgerrepræsentanten K. M. Klausen (1852-1924) ydede en stor indsats for at skaffe penge blandt sine politiske venner og andre forbindelser. Foreningens formand, snedkeren Anders Peter Berg (1846-1935), var også ude med “bøssen”. Han opsøgte sågar den gamle handelsfyrste, grosserer Moses Melchior, der velvilligt så på tegningerne over husene, men derpå udbrød: “Nej, fire værelser til arbejderne, det kan jeg ikke låne mine penge ud til!”

Hertil replicerede Berg, at der jo var tale om meget små værelser, og at de alle fire tilsammen ikke var nær så store som Melchiors kontor! Så fik den snedige snedker lånet.

Derefter gik det slag i slag, og den 1. marts 1899 var man så langt fremme med grundgravningen, at man kunne lægge grundstenen indeholdende et blyrør med mønter i det første hus – Brønshøjholms Allé, nr. 40.

Foråret tegnede sig lysegrønt på de over for arbejderfamilier så gæstfri agre. Men over kalenderens horisont varslede sorte skyer om en sommer med bulder og brag.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter