Annonce
Jeg er stædig
Pensionist-01-19-16.jpg
Ida Lange var tæt på at komme med i et tysk cirkus som akrobat. Foto: Kaj Bonne
Hun kunne stå på hænder og lave krøller på sig selv. Ida Lange fra Brønshøj var nær endt som akrobat i et tysk cirkus under 2. verdenskrig, men skæbnen ville det anderledes

I over 30 år har Ida Lange dirigeret tropperne på flere gymnastikhold på Bellahøj Skole og i Bellahøj Hallen. Senest har hun været inspirator for medlemmerne på Ældre Sagens motionshold.

-Jeg kunne stadig gå i spagat, da jeg var 80 år, men nu gør jeg det altså ikke længere, indrømmer 85-årige Ida Lange med et grin.

Men nu er det slut, med at lede gymnastiktropperne – men det er dog ikke slut med at lave gymnastik.

-Jeg gider simpelthen ikke mere. Det er blevet for hårdt. Vi har hele tiden fået vores tider og lokaliteter skubbet rundt, og jeg skal selv slæbe de ting, som vi bruger i timerne. Nu går jeg over til at være menig udøver, fastslår Ida Lange, der dog har lovet at hjælpe med at sætte den nye gymnastiklærer ind i tingene.

Badutspringer

Det lå ellers ikke i kortene, at Ida Lange skulle udvikle sig til sådan en super adræt gymnast.

-Jeg var et skravl som barn. Jeg var krumrygget og havde engelsk syge, så min far fik arrangeret, at jeg kom på danseskole, hvor jeg kunne få rettet ryggen. Men min danselærer så, at jeg havde flair for at bruge kroppen. Jeg blev god til akrobatik, kunne gå i spagat, danse rulleskøjtedans, danse ballet og steppe. Jeg blev kontaktet af et tysk cirkus, som ville have mig med som akrobat, men så kom krigen, og det blev ikke til noget, fortæller Ida Lange.

Den ranke og ungdommelige Ida Lange kommer fra en stor gård mellem Esbjerg og Varde, og det var faderens planer, at hun skulle giftes med en storbonde. Men det var ikke Idas planer. Hun ville meget hellere køre på motorcykel og leve livet. I København mødte hun forstanderinden på børnehospitalet på Martinsvej, og her uddannede hun sig som barneplejerske.

-. Jeg elskede det arbejde, men så mødte jeg nogle venner på Kommunehospitalet, som var i gang med at uddannet sig som sygeplejersker. Det blev jeg så fascineret af, at jeg også uddannede mig til sygeplejerske, fortæller Ida Lange og fastslår, at det er det bedste arbejde, hun nogen sinde har haft.

Kærlighed i toget

På en forlænget weekend over til forældrene i Jylland, tog hun toget. Det blev en skæbnerejse, for det var her, hun mødte sin kommende mand, Bent. Bent var overtjener på D´Angleterre, og så var han uddannet på klaver fra konservatoriet. Parret blev gift og havde nogle år, inden der kom børn.

-Vi havde det dejligt, og en sommer købte vi en scooter og kørte til Italien på den. Da vi kom hjem, havde vi ikke noget sted at bo, men så blev jeg skrevet op til en lejlighed i Bellahøj Husene. Der var lang kø, men da jeg stod der, og ville skrives op kom der et par gående, som netop havde opsagt lejligheden. For at undgå møje og besvær overtog vi lejligheden fra samme dag. Den var dyr, så de første år lejede vi et værelse ud, fortæller Ida Lange, der tre år efter fødte datteren Ann Sofie, der som sin mor er sygeplejerske. Nogle år efter kom Søren, der er civilingeniør og bor i bydelen.

Solgte ammemælk

Da Ida Lange fødte Ann Sofie, fandt hun ud af, at hun producerede så meget mælk, at hun kunne sælge den.

-Falck kom og opstillede en malkemaskine ude ved siden af køkkenvasken, og der malkede jeg så tre liter ud hver dag. Det fortsatte jeg med i to år, og da Søren kom til, solgte jeg min mælk i tre år. Hver morgen kom der én og hentede mælken, og hvis vi var i Jylland, så blev det sendt over i lyntog og derefter hentet af en chauffør. De kunne simpelthen ikke undvære min mælk, fortæller Ida Lange, der fik en pæn sum penge opsparet af alle de liter mælk hun supplerede hospitalerne med.

Pengene blev brugt til et sommerhus i Karrebæksminde – et sommerhus som både Ida og hendes familie stadigvæk har stor gavn af.

Sorg og vilje

Da sønnen Søren kun var syv år døde deres far og Idas mand. Han var storryger og havde til sidst dårlig blodcirkulation. Det var en stor sorg, og da hun selv blev skadet af en patient, der vågnede op under narkosen under en operation, så det hele sort ud.

-Han rev min ryg så skæv, at jeg kom på invalidepension som 59-årig, fortæller Ida Lange, der trænede i fire år på Bispebjerg Hospital for at komme tilbage til livet.

-Det var en stor mundfuld at blive alene med to børn, og det var en streng tid. Men en dag kom børnene og forærede mig porcelænsfiguren “Optimisten”, fordi de mærkede, at det hele var ved at vende.

Senere har hun haft kræft i underlivet og i brysterne, men hun er i dag rask.

-Jeg tror, jeg har viljen efter min bedstemor og omsorgsgenet efter min mormor. Men nu hvor jeg har en stor lejlighed, et sommerhus og en nyttehave, som skal passes – min gymnastik og min standarddans, som jeg har gået til de sidste 15 år, så er jeg begyndt at mærke alderen.

-Jeg er blevet lidt mere stiv i kroppen. Mine aftaler skal skrives ned, ellers glemmer jeg dem. Men ellers er jeg frisk. Jeg cykler hver dag ned i min nyttehave, og jeg synes, jeg har et dejligt liv med to børn, svigersøn, tre børnebørn. og en god ven. Det eneste jeg gerne vil er, at komme til Jylland igen og se det sted, hvor jeg voksede op. I dag ligger der en stor Bilka på det sted, hvor mine forældres gård lå. Og der hvor Bilka i dag har deres grøntafdeling, lå vores køkkenmødding. Jeg tror, det er derfor, de har så god en grøntafdeling der, siger Ida Lange med et stort fornøjeligt grin.

Ida Lange er en travl dame med grønne fingre. Foruden sit sommerhus har hun også en nyttehave i Brønshøj. Her cykler hun over hver dag og luger. For et par år siden blev haven kåret til den smukkeste have i foreningen.  Foto: Kaj Bonne

Ida Lange er en travl dame med grønne fingre. Foruden sit sommerhus har hun også en nyttehave i Brønshøj. Her cykler hun over hver dag og luger. For et par år siden blev haven kåret til den smukkeste have i foreningen. Foto: Kaj Bonne

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top