Annonce
Rekord-indsamling i Brønshøj-Husum
rekordinsamling.jpg
Indsamlerne blev mødt med smil rundt på ruterne. Foto: Privat
50 indsamlere gav den hidtil bedste indsamling til fordel for børn med diabetes i Brønshøj-Husum ved Diabetesforeningens landsindsamling søndag d. 12. juni

Indsamlingen gav mere end 29.000 kr. til at hjælpe nogle af de næste 4.000 børn som har diabetes i Danmark. Hver uge får ti nye børn stillet diagnosen type 1-diabetes. På landsplan forventer Diabetesforeningen 4 millioner kroner i resultat.

– Der var omkring 50 børn og voksne ude med indsamlingsbøtterne, og de havde en dejlig dag, hvor de blev mødt med smil og venlighed ude på ruterne. Jeg vil gerne sige mange tak til de frivillige, som brugte en halv dag på indsamlingen og til de mange, som gav et bidrag. Det betyder virkelig meget at mærke den store opbakning, siger Morten Jakobsen, som organiserer indsamlingen i Brønshøj-Husum.

MobilPay er vundet meget frem blandt danskerne. Omkring 8 procent af det samlede beløb ved indsamlingen er kommet ind via MobilPay.

– Det er dejligt, at vi finder en god vej uden om problemet med, at kun de færreste har kontanter på sig. MobilPay går nemt og hurtigt, og så får indsamlerne heller ikke så tunge bøtter at slæbe på, siger Morten Jakobsen.

Igen i år havde Føtex i Husum været så søde at levere boller, frugt, juice, vand og andre forfriskninger til indsamlerne så de både havde brændstof til turen og noget at styrke sig på efter indsamlingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top