Torsdag 29. juni 2017
Bogen om Bellahøj og de 28 højhuse. Foto: Kaj Bonne
Pris til bog om Bellahøj
”Bellahøj - Fortællinger om en bebyggelse” kåret som Årets Bedste Bogarbejde
Skrevet af Erik Fisker - 26. juli 2016, 08:55:46

Ved åbningen af udstillingen Årets Bedste Bogarbejde 2016 på Det Kongelige Bibliotek i sidste uge blev bogen ”Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse” fejret som Årets Bedste Bogarbejde 2016. Det var Foreningen for Boghaandværk, der enstemmigt havde besluttet at tildele bogen og folkene bag hædersprisen.
Bogen fortæller om dengang internationale modernistiske idéer om arkitektur mødte den danske tradition for funktion og danskerne begyndte at boligbyggeri i højden.
Bogens omfattende indhold fortæller om både baggrunden, byggeteknikken og arkitekturen samt landskabet og de grønne anlæg omkring bebyggelsen, der blev opført i 1950´erne af fire almene boligselskaber. Men bogen lader også en række beboere fortælle om hvordan det er og har været at bo på Bellahøj.
Det er en spændende og let læst fortælling om et område i bydelen, der i løbet af en årrække har skiftet karakter fra at være attraktivt og moderne til at være et såkaldt udsat område med sociale problemer og kriminalitet samt bygninger, der trænger til renovering.
Bogen er skrevet af ph.d., cand.mag. i moderne kulturformidling, Jannie Rosenberg Bendsen, arkitekt MAA Birgitte Kleis og professor, arkitekt MAA Mogens Andreassen Morgen.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter