Torsdag 27. april 2017
Et stærkt aftenhold
Humøret var højt, da Natteravnene i Husum-Tingbjerg sendte et stærkt aftenhold på gaden. Socialborgmester Jesper Christensen (nr. tre fra venstre i bageste række) gik med rundt i onsdags. Foto: Jan Løfberg
Et stærkt aftenhold
Socialborgmester Jesper Christensen gik en aftentur med Natteravnene i Husum-Tingbjerg
Skrevet af Jan Løfberg - 2. august 2016, 08:17:10

Synlighed betyder meget for Natteravnene. Og når 15 mennesker går en aftentur iført natteravnenes skriggule T-shirt eller vest, så vækker det opsigt i bybilledet. I sidste uge var Københavns Kommunes socialborgmester Jesper Christensen på besøg hos Natteravnene i Husum-Tingbjergs kælderlokalelokale i Voldparken.
Her mødte borgmesteren 14 friske natteravne – etniske danskere samt en række nydanskere fra Kina, Burma og Bangladesh. I en halv time spurgte en spørgelysten borgmester de engagerede natteravne om deres frivillighed, deres udfordringer og glæder i arbejdet med at gå rundt på gader og stræder.
For eksempel fik borgmesteren at vide, at de unge ikke var mest på gaden fredag aften: – For der tager de ind til byen.
Derimod støder Natteravnene oftere på mindre børn på deres gåture, selv om det kan være meget sent og de egentlig burde være hjemme i seng.
– Men det er vigtigt for os at slå fast, at vi ikke er en officiel myndighed. Vi er ikke en anden form for politi. Men vi vil meget gerne snakke med børnene på vores ture, og de kommer da også og spørger om bolsjer og balloner, som vi altid har udstyret os med.
Inden gåturen fik borgmesteren proppet lommerne med godter, og så gjaldt det ellers om at komme ud for at skabe synlighed i de områder af Husum og Tingbjerg, som Jesper Christensen kender bedre end de fleste, for han er nemlig født og opvokset i Tingbjerg.
Så det var et stærkt aftenhold, som Natteravnene sendte på gåtur denne onsdag aften.
– Men vi kan sagtens bruge flere frivillige, og man er meget velkomne til at kontakte os, siger formand Aihua Yan og bestyrelsesmedlem Rolf Krause.
Vil du vide mere, kan du kontakte formanden på mail­adressen aihuayan8@hotmail.com.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter