Brønshøjbeboer giver den gas på guitaren
langtved-og-Hovedskou.jpg
Jesper Hovedskou og Tine Langtved spiller den 29. september i Pilegården. Foto: Privat
Jesper Hovedskou har boet 14 år i Brønshøj og har ikke tænkt sig at flytte foreløbigt, for han har verdens mest tolerante naboer.

Jesper Hovedskou har boet 14 år i Brønshøj og har ikke tænkt sig at flytte foreløbigt, for han har verdens mest tolerante naboer.
Når Jesper Hovedskou fyrer op for volumen på en af sine 6 guitarer hjemme i sin lejlighed i Brønshøj er det med god samvittighed, for klager er der ikke mange af i hans opgang.
– Folk er generelt meget tolerante og forstående overfor, at jeg øver både akustisk guitar og elguitar i min lejlighed, siger Jesper og tilføjer, at han kender andre musikere der har naboer, der klager, fordi de ikke vil bo ved siden af et øvelokale.
Men her er der højt til loftet – i overført betydning hjemme på Veksøvej
– En varm sommerdag øvede jeg med min sangerinde, Tine Langtved, fordi vi skal spille den 29. september på Pilegården, og vi åbnede vinduerne, mens vi spillede og sang. Pludselig råbte min nabo, der var ude i haven, at det lød godt, siger Jesper Hovedskou og tilføjer, at han er taknemmelig over at have så venlige og forstående naboer, der værdsætter kunstnerisk udfoldelse.

Koncert på Pilegården
Til dagligt arbejder Jesper som social mentor, men guitaren har været hans tro følgesvend i 30 år. I 2008 mødte han sangerinden Tine Langtved i et band, og de fandt hurtigt sammen om sang-
skrivningen. Samarbejdet resulterede i en cd-udgivelse med titlen ”Together Apart” i 2010. Torsdag den 29. september er han igen den ene halvdel af duoen Langtved & Hovedskou, når de går på scenen på Pilegården. Med sig har de sangerinden Rikke Budolph, bassisten Morten Vittrup Graversen samt koret Show Singers ltd. fra Ballerup.
-Det bliver en fest, forsikrer Jesper Hovedskou.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top