Lørdag 19. august 2017
Brønshøjs Jeffrey Ofori kommer højt til vejrs og får clearet for næsen af en Frem-spiller. Philip Rejnhold (tv.) og anfører Jamil Fearrington (th.) følger spændt situationen. Foto: Christian Ove Carlsson.
Endelig et stik til Hvepsene
Brønshøj tog alle tre point, da Frem blev besejret med 2-0 i Valby Idrætspark
Skrevet af Jan Løfberg - 5. september 2016, 12:57:23

Brønshøj Boldklub gav Boldklubben Frem et rigtig sensommer hvepsestik i lørdags. I en seværdig fodboldkamp vandt Brønshøj med 2-0 og fik dermed indhentet noget af det forsømte. Det var efterårets første sejr.
1.256 skabte en flot ramme om denne fodboldkamp i Valby Idrætspark, hvor Brønshøjs fans endnu en gang gav deres helte en flot opbakning.
Frem havde det meste af spille før pausen, men allerede efter fem minutter bankede Christoffer Boateng BB foran med venstrebenet. I den anden ende stod Johan Gårdsvoll godt i Brønshøj-målet.
I 2. halvleg blev Brønshøj presset langt tilbage på banen, men alligevel var det Younes Nielsen, der efter blot ét minut på banen, bragte Brønshøj på 2-0, da en Frem-forsvarer sparkede bolden ind på ham. I det hele taget var Brønshøjs defensiv meget sikker i de fleste situationer, og det lover godt for de kommende kampe.
På lørdag er der en ny mulighed for tre point, når Brønshøj skal en tur til Fredensborg.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter