Søndag 22. oktober 2017
Flere træer i Brønshøj-Husum
På initiativ fra blandt andet SF indførte vi sidste år en træpolitik
Skrevet af Peter Thiele (SF), teknik- og miljøordfører, Håbets Allé 17 - 12. september 2016, 23:59:09

På initiativ fra blandt andet SF indførte vi sidste år en træpolitik i Københavns Kommune. Politikken for flere træer og bedre beskyttelse af de eksisterende udspringer af målsætningen om ”100.000 flere træer i København”, som SF har arbejdet med i flere år. Når vi i næste uge sætter os til forhandlingsbordet for at lægge Københavns Kommunes budget for 2017, vil SF arbejde for, at vi får afsat midler til at plante nogle af de 100.000 træer til næste år. Konkret er Brønshøj-Husum blandt de steder, hvor vi vil foreslå, at der plantes træer.
I Brønshøj-Husum er vi i forvejen beriget med flere dejlige naturområder og masser af grønt. Men der er brug for løbende at plante flere træer, hvis områder som Degnemosen, Kagsmosen og Vestvolden skal blive ved at være grønne områder med høj naturkvalitet. Derfor vil SF foreslå, at vi på næste års budget afsætter penge til 50 nye træer i hvert af de tre ovenstående områder og til at plante 30 nye træer i Gyngemosen, 30 nye træer i Grønnemosen og 40 nye træer i Utterslev Mose. De nye træer skal bidrage til, at stederne også i fremtiden kan være attraktive naturområder til stor glæde for de lokale i Brønshøj-Husum, men også for alle andre københavnere. Samtidig bidrager flere træer i byen til renere luft og bedre klima i en storby som København. Så jeg håber, at de andre partier ved budgetforhandlingerne vil være med til at afsætte penge til næste skridt i målsætningen om 100.000 flere træer i København.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter